Scandic Spectrum på hjørnet af Mitchellsgade og Kalvebod Brygge skal stå klar i efteråret 2021. Illustration: Dissing+Weitling Architecture

Team fundet til Scandics største hotel i Norden med 632 værelser

Scandic Hotels offentliggør nu navnene på de aktører, der skal være med til at virkeliggøre hotelkædens kæmpehotel – Scandic Spectrum – i København til en samlet pris på omkring 1,5 milliard kr.

Således er teamet, som de næste 3 år skal arbejde sammen om at opføre det bæredygtige hotel på Kalvebod Brygge, nu på plads. Holdet består af Dissing+Weitling Architecture, Kwøl Landskab, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Pihlkonsortiet, som er ansvarlig for totalentreprisen. Bygherren er norske HM2 repræsenteret ved bygherrerådgiver Claus Hovmand Knudsen fra Albæk Byggerådgivning.

Når Scandic Hotels åbner sit største hotel i Norden, bliver det med tilbud til både turister og borgere i København. Det skal skabe en ny arkitektonisk profil til kvarteret ved Kalvebod Brygge.

Scandic Spectrum får syv etager og 632 værelser fordelt på 31.000 kvm over jorden samt 11.500 kvm kælder. Dertil kommer et spa- og poolområde, restauranter, café, skybar med udendørs tagterrasse, fitnesslokaler, møde- og konferencefaciliteter samt parkeringskælder.

– Vi arbejder med en rå og nordisk stil i materialevalg og lyssætning – for eksempel bliver rå beton, stål, industrielt glas og hårdt træ fremtrædende elementer i byggeriet. Vi arbejder med en åben arkitektur, der kan blive en naturlig forlængelse af byens rum, siger arkitekt og partner Daniel V. Hayden, Dissing+Weitling Architecture.

Kontrakterne er skrevet under, og Scandic Spectrum på hjørnet af Mitchellsgade og Kalvebod Brygge skal efter planen stå klar i efteråret 2021.

Læs også Hidsig vækst skærer en tredjedel af overskuddet i Scandic (+)

Læs også Byggeriet af Scandic-hotel ved Københavns Lufthavn skudt i gang

Læs også HM2 bygger Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliard kr.

Flere Scandic-hoteller på vej
I 2019 åbner Scandic Falconer på Frederiksberg, i 2020 slår Scandic Copenhagen Airport dørene op, inden det enorme Scandic Spectrum – som nævnt – åbner i 2021. Endelig er Scandic Aarhus Ø planlagt til at åbne i 2022.

Med de nye hoteller i Danmark betyder det, at antallet af Scandic-hoteller når op på 29, mens hotelkæden ved udgangen af 2021 vil have 280 hoteller fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen og Belgien.

Læs mere i Scandic har 5 hoteller på vej i Danmark

Læs også Danske hotellers overskud falder til 1,5 milliard kr.

Læs også PFA og Topdanmark køber 4-stjernet hotel i Carlsberg Byen

Læs også 24.000 kvm stort hotel og kontorfællesskab på vej i Ørestad (+)

Læs også Nyt hotel i 12 etager med 150 værelser på vej i Viborg

Læs også Byggeri af 6.300 kvm stort hotel i Ørestad skudt i gang (+)

Læs mange flere nyheder om hoteller her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder