Det nye Comfort Hotel ved Københavns Lufthavn åbner efter planen i 2020. Illustration: Krook & Tjäder

Horesta: 25 procent flere hotelværelser på vej i hele landet

Kampen om gæsterne bliver yderligere intensiveret på det konkurrenceprægede, danske hotelmarked.

Det konkluderer Horesta i sin nye normtalsanalyse 2016/2017.

– Fere år uden større vækst i den danske værelseskapacitet er nu vendt, og fremtiden byder på omfattende udbygning i hele landet. Alene i 2017 er der kommet omkring 1.400 nye værelser til i København og knap 600 i provinsen, når man ser på antallet af nye hoteller, udvidelser og genåbninger, fremgår det af den årlige normtalsanalyse.

Og flere udvidelser og nybyggeri er på vej.

Således giver igangsatte projekter frem mod 2021 8.200 nye værelser i København, hvilket er en stigning på 47 procent i forhold til i dag. Med de annoncerede projekter oveni forventer brancheorganisationen, at væksten rammer omkring 50 procent.

Også gang i provinsen
Det er ikke kun i hovedstadsområdet, at konkurrencen i hotelbranchen bliver intensiveret, da byggelysten i provinsen også er stor. Her er 2.100 værelser på vej. Værelser, som vil være klar i 2021 – Scandic Aarhus Ø åbner dog først i 2022.

Samlet forventes den danske hotelkapacitet at vokse med omkring 25 procent i perioden frem mod 2021.

– Hotelbranchen har haft nogle rigtig gode år med høje belægningsprocenter og tilsvarende høje REVPAR (revenue per available room). Særligt i København. Dette medfører helt naturligt, at investeringslysten stiger. De fleste kæder på det danske hotelmarked har gang i flere projekter i øjeblikket, og vi oplever også øget interesse for markedet fra flere udenlandske hotelbrands, siger Jonas Kjær, cheføkonom i Horesta.

Horesta er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet og repræsenterer cirka 1.800 virksomheder.

Læs også Comwell slår rekordomsætning – men overskuddet skrumper med en tredjedel

Læs også Scandic har 5 hoteller på vej i Danmark

Læs også BIG tegner skihotel med løjpe fra taget og museum for schweizisk fabrikant af luksusure

Læs også Sådan ser nyt Comfort Hotel med 600 værelser ved Københavns Lufthavn ud

Læs også Byggeriet af Scandic-hotel ved Københavns Lufthavn skudt i gang

Læs også Skanska opfører nyt hotel med 357 værelser til Scandic ved Københavns Lufthavn

Læs også HM2 dropper kontordomicil og bygger nyt Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliarder kr.

Læs også Kilden, BIG, Holch Povlsen og Scandic fejede Stordalen af banen i Aarhus





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder