Estate Media –

Nyheder – Danmark

Det nye Comfort Hotel ved Københavns Lufthavn åbner efter planen i 2020. Illustration: Krook & Tjäder

Sådan ser nyt Comfort Hotel med 600 værelser ved Københavns Lufthavn ud

Det danske arkitektfirma Kullegaard kobler sig på det 39.000 kvm store hotelprojekt med en mere rådgivende funktion i forhold til hovedarkitekten Krook & Tjäder. For Kullegaard er hotelområdet et nyt marked.

Søren Duran Duus

fredag 13. april 2018 7:50

Sammen med den svenske hovedarkitekt Krook & Tjäder skal det danske arkitektfirma Kullegaard hjælpe med at realisere det kommende Comfort Hotel ved Københavns Lufthavn, som er planlagt til at åbne i 2020.

Det 39.000 kvm store hotel inkl. parkeringskælder på Ellehammersvej ved siden af Clarion Hotel får omkring 600 værelser, der fordeles i tre fløje, som ovenfra ligner en trevinget flypropel.

Et af hotellets kendetegn bliver et cirka 2.500 kvm søjlefrit konferencecenter, som blandt andet skal tiltrække internationale arrangementer. Den dobbelthøje stueetage kommer også til at indeholde bar, restaurant og reception, oplyser norske Strawberry Properties, der som bygherre siden februar har været i gang med at opføre hotellet i det tidligere parkeringsområde P9 ved Terminal 3.

Strawberry Properties er eget af den norske hotelmilliardær Petter Stordalen.

Hotellet med op til 12 etager. Illustration: Krook & Tjäder

Kullegaard deltager i projektet som en del af et større team, der blandt andet også tæller den norske projektudvikler og entreprenør Hent.

– I projektet bruger vi vores ekspertise fra tidligere, særligt inden for farma og tung industri, hvor vi har stor viden og erfaring med at sikre bygbarhed i komplekst byggeri. Det er derfor naturligt for os at træde ind i sådan et projekt, da vi kan være med til at skabe merværdi, siger adm. direktør Thomas Kullegaard.

Krook & Tjäder er ansvarlig for projektets arkitektur og den daglige projekteringsledelse, mens Kullegaard sikrer, at projektet lever op til danske normer og standarder. Derudover bidrager det danske arkitektfirma til løbende kvalitetssikring og bygbarhed, hvor der er et særligt fokus, da der udvikles og bygges samtidigt.

Nyt marked for Kullegaard
Med Comfort Hotel-projektet ved Københavns Lufthavn træder Kullegaard ind på et nyt marked. Indgangen til hotelprojektet er skabt via tidligere samarbejdsrelationer. Det har ført til, at Hent har valgt Kullegaard til en af sine samarbejdspartnere i Danmark.

– Vi er glade og stolte over, at vi gennem vores tidligere projekter har bidraget positivt i en sådan grad, at vi bliver en del af teamet omkring opførelsen af det nye hotel, siger Thomas Kullegaard.

 

Fakta om projektet
Projekt: Comfort Hotel ved Københavns Lufthavn
Bygherre: Strawberry Properties
Omfang: 39.000 kvm inkl. parkeringskælder
Udførelsesperiode: 2017-2020
Primære samarbejdspartnere: Hent AS og Krook & Tjäder AB

Læs også Scandic har 5 hoteller på vej i Danmark

Læs også Byggeriet af Scandic-hotel ved Københavns Lufthavn skudt i gang

Læs også Skanska opfører nyt hotel med 357 værelser til Scandic ved Københavns Lufthavn

Læs også HM2 dropper kontordomicil og bygger nyt Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliarder kr.

Læs også Kilden, BIG, Holch Povlsen og Scandic fejede Stordalen af banen i Aarhus

Kommentarer

Seneste nyt

7 nye partnere i Schmidt Hammer Lassen Architects

NYHEDER DANMARK / torsdag 19. april 2018

CBRE: Transaktionsvolumen i Danmark steg 20 procent i 1. kvartal

Transaktioner / onsdag 18. april 2018

PKA og A. Enggaard bygger 300 boliger i nyt boligområde i Aalborg

Aalborg, Bolig / torsdag 19. april 2018

Dades køber kendt kontor- og boligkompleks på 7.700 kvm i Odense

Bolig, Kontor, Odense, Transaktioner / torsdag 19. april 2018

Newsec skal sælge TDC’s tidligere domicil i Aarhus for 80 millioner kr.

Aarhus, Kontor / torsdag 19. april 2018

Lisbeth Knudsen og Jens Maaløe træder ind i Niras’ bestyrelse

Virksomheder og mennesker / onsdag 18. april 2018

Kommende konferencer

Onsdag den 25. april kl. 09:00

Udvikling af offentlige ejendomme

- styring og strategier mod 2020 - mere kvalitet for pengene

Torsdag den 26. april kl. 09:00

Due diligence - Aarhus

- ved køb og salg af fast ejendom

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland