Alexander Troeltzsch Larsen.Gorrissen Federspiel.
Alexander Troeltzsch Larsen.Gorrissen Federspiel.

Alexander Troeltzsch Larsen bliver ny ejendomspartner i Gorrissen

Alexander Troeltzsch Larsen bliver ny partner i ejendomsgruppen i Gorrissen Federspiel. Han beskæftiger sig allerede særligt med alle aspekter af projektudvikling af fast ejendom. Han har også stor erfaring med transaktioner vedrørende køb og salg af investerings- og erhvervsejendomme samt udarbejdelse og forhandling af erhvervslejekontrakter.

Desuden beskæftiger Alexander Troeltzsch Larsen sig særligt med alle aspekter af projektudvikling af fast ejendom, herunder køb og salg af udviklingsejendomme og -projekter, leje-, planretlige og entrepriseretlige forhold samt strukturering og gennemførelse af projektsalg.

Alexander Troeltzsch Larsen har også stor erfaring med transaktioner vedrørende køb og salg af erhvervs- og investeringsejendomme, blandt andet kontor- og detailhandelsejendomme og butikscentre, samt udarbejdelse og forhandling af erhvervslejekontrakter. Alexander underviser løbende for Estate Media og private virksomheder vedrørende blandt andet planretlige forhold.

Inden for de seneste år har Alexander Troeltzsch Larsen blandt andet
–        ydet rådgivning til en markant international projektudviklings- og entreprenørkoncern vedrørende udvikling og salg af et bolig- og erhvervsbyggeri på over 27.000 kvm.
–        løbende rådgivet selskabet bag et af de største og mest prominente nuværende projektudviklingsområder i Danmark i relation til blandt andet udvikling og salg af flere hundreder boliger, udlejning og salg af et detailhandelsområde på ca. 7.000 kvm. omfattende flere supermarkeder samtudarbejdelse og forhandling af større erhvervslejekontrakter vedrørende markante domicil- og hotellejemål.
–        bistået en af Danmarks største entreprenørvirksomheder i en række større transaktioner vedrørende både selskabssalg og ejendomssalg af udviklingsprojekter, herunder udarbejdelse og forhandling af totalentreprisekontrakter og overdragelsesaftaler, samt sager om udvikling og salg af hundredevis af ejerboliger.

Alexander har desuden bistået i forbindelse med kommunale udbud og salg af en række større udviklingsområder, herunder med tilrettelæggelse og styring af udbudsprocesser, lokalplanudarbejdelse m.v.

Han kom til Gorrissen Federspiel i 2015 fra en stilling som advokat i Bech-Bruun, hvor han var fra 2007-2015. Han er uddannet advokat i 2012 og Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2009.

Læs også Her er vinderne af Estate Media prisen 2017

Læs også Heimstaden køber boligprojekt på Horsens Havn for 260 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder