Bakkegårdene-projektet ved Holstebro. Illustration: Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen

Nyt projekt med 550 boliger skal tiltrække folk fra hele landet

Bakkegårdene er et nyt, visionært byudviklingsprojekt i Holstebro, som skal skabe Danmarks første cirkulære bydel på privat initiativ, der energi- og ressourcemæssigt indgår 100 procent i sit eget kredsløb.

Det oplyser Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen, som har udviklet projektet, der omfatter over 550 nye boliger.

I dag ligger området ved Holstebros gamle landbrugsskole hen som en bar mark. Der ligger ifølge Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen et uforløst byudviklingspotentiale 2 km fra Holstebros centrum. Inden for en årrække skal der ligge en ny bydel: Bakkegårdene – en af Danmarks første cirkulære boligområder.

– Med Bakkegårdene er ambitionen at bevise, at vi med gennemtænkt byplanlægning og designtekniske løsninger kan skabe et nyt, stort boligområde, der energi- og ressourcemæssigt kan indgå i sit eget kredsløb. Vi har arbejdet indgående med den cirkulære tankegang og FN’s verdensmål i projektet for at skabe en bydel, der på alle parametre er så bæredygtig og fremtidssikret som muligt, forklarer Mette Geertsen, kreativ leder for Byplan i Årstiderne Arkitekter.

Skal tiltrække folk fra hele landet
Ambitionen med Bakkegårdene er ikke at tiltrække – og derved flytte – borgere og virksomheder, der allerede bor i Holstebro, men i langt højere grad at tiltrække nye folk fra hele landet. Målet er at skabe ’en attraktiv bydel, som tilbyder noget andet, end det man kender byen for i dag’.

Det er planen, at Bakkegårdene skal udvikles i flere etaper. Jorden omkring den gamle landbrugsskole ejes i dag af Brunstad Kristen Menighed, som har erhvervet den samlede landbrugsskole på grund af den eksisterende bygningsmasse. Menigheden har derfor bedt projektets rådgivere om at udvikle visionsprojektet for det resterende område.

Når Bakkegårdene står færdigt, vil området brede sig over mere end 45 ha.

Årstiderne Arkitekter blev i januar 2018 overtaget af Sweco.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder