Bemandingen i den nye butik i Holbæk. Fra venstre: Landbrugskoordinator Sara Notkin, salgskoordinator Lisa Søs Sørensen, afdelingsleder Mads Pugerup Rasmussen, landbrugschef Frank Poll, partner Sven Lyse, salgskoordinator og ejendomsmægler Maria Grønstad og partner Kenneth Wagner. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC rykker til Holbæk med erhvervs- og boligbutik

Erhvervs- og boligmæglere fra EDC Poul Erik Bech flytter til Holbæk på grund af stigende forespørgsel på erhvervsinvesteringer i Nordvestsjællands største by.

EDC Poul Erik Bech købte i marts den daværende butik EDC Westermann på Labæk i Holbæk. Den nye boligafdeling er flyttet ind, og inden længe rykker også erhvervsdelen ind.

– Vi kommer fremover til at være mere synlige lokalt. Erhvervsdelen i Holbæk har været styret fra Roskilde, men med den nye butik i Holbæk kommer vi endnu tættere på markedet, og det giver os en lang række fordele. Vi har et rigtig godt setup, hvor vi kan tilbyde vores kunder gode løsninger i hele processen, siger partner og erhvervsmægler Kenneth Wagner, EDC Poul Erik Bech.

EDC Erhverv-kæden gik tilbage i 2019
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 61 boligbutikker, 17 erhvervscentre og har over 500 medarbejdere.

Som Estate Pluss skrev for nylig, blev 2019 et år med samlet tilbagegang for EDC Erhverv Poul Erik Bech, eftersom omsætningen faldt med 10 procent til 172 millioner kr., mens resultatet før skat med et dyk på 54 procent blev mere end halveret til 17,2 millioner kr. fra 37,5 millioner kr. i 2018.

Læs mere i Markant fald i top- og bundlinjen i EDC Erhverv Poul Erik Bech

Læs også Fusioner og konsolideringer skal være med til at vende nedgang i EDC Erhverv

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder