Jonas Graves Basse, Stad Erhverv

Tidligere Danbolig-erhvervsmægler går til Stad Erhverv

Stad Erhverv forstærker sit hold af erhvervsmæglere med en ny spiller på holdet. Jonas Graves Basse kommer fra en stilling som partner hos Danbolig Erhverv København og tiltræder omgående Stad Erhverv.  

– Vi har længe ønsket at blive stærkere på Vestegnen, og vi har søgt efter den rette profil igennem et stykke tid. Den profil har vi fundet i Jonas. Her får vi en medarbejder, der er meget målrettet, og som skaber resultater for kunderne. På den måde passer Jonas perfekt ind hos Stad Erhverv. Vi ser frem til sammen med Jonas at øge vores engagement på Vestegnen og skabe resultater for kunderne, siger adm. direktør Mads Roepstorff.

Det har været et turbulent år for Jonas Graves Basse. Han kom til Danbolig i oktober som den tredje del af et partnertriumvirat fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, men har altså allerede nu valgt at skifte videre til Stad Erhverv. Men partnerskabet fungerede ikke.

Jonas Graves Basse har tidligere været ansat 5 år i det daværende Danbolig, der dengang var ejet af Torben Hald og Alice Lotinga, så her kender han forretningen og værdierne. Stad Erhverv ejes i dag af Mads Roepstorff og Torben Hald. Jonas Graves Basse ser nu sig selv bedre i konteksten hos en etableret mægler.  

– Jeg ser frem til at kunne koncentrere mig om kunderne og være et sted, hvor der er en administrativ afdeling, der tager sig af alt det administrative. Det havde jeg hos Poul Erik Bech, og det ser jeg også frem til at få hos Stad Erhverv, der er en rodfæstet erhvervsmægler, der har afdelinger til både administration, markedsføring, flere sagsbehandlere og meget andet. Her er mæglerens vigtigste opgave og største fokus at skabe resultater sammen med kollegaerne og kunderne. Hos Stad Erhverv er der gode forudsætninger, ambitiøse kollegaer og et stærkt kundenetværk for netop det, og det ser jeg som præmissen for at kunne skabe gode resultater, siger Jonas Graves Basse.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder