Af Carsten Mai, politisk rådgiver og sociolog

Sjældent har en branche været så meget oppe på tæerne over en ministerudnævnelse end tilfældet var, da Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, satte sig på den ene taburet i Transportministeriet, som nu også er et boligministerium.

Ikke mindst meldingen om at der nu skal gennemføres en national strategi for bæredygtigt byggeri vækker genklang hos mange boligpolitiske aktører. Men også en hurtig afklaring af bygningsområdets rolle i strategien for at nå de meget ambitiøse klimamål, som regeringen har sat sig, er der mange, der ser frem til.

Så er der et par store knaster, som kræver, at branchen finder al sin evne frem til at se tingene fra flere vinkler. Det drejer sig om det kommende indgreb over for boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2 og fremtidens andel af almene boliger.

En politiker, som vores nye boligminister, reagerer naturligt nok på den massive kritik, der har været af udenlandske investorers opkøb og opførsel på det danske marked. Det er den direkte årsag til, at den nævnte paragraf er kommet i politikernes kritiske søgelys.

Nu er det op til branchen at fortælle, hvorfor en afskaffelse af ordningen går ud over de forkerte. Ikke mindst ejerne af andelsboliger, hvis værdi følger det private udlejningsbyggeri, ligesom pensionshaverne kan forvente forringelser, hvis pensionsselskabernes investeringer vanskeliggøres.

Men branchen har et lige så stort ansvar for at formulere en løsning, som den nye regering og dens støttepartier kan leve med. Branchen kan ikke være tjent med blot at slæbe problemer ind på ministerens bord. Der skal også leveres en løsning.

Det samme gælder udspillet om, at der kan opføres 33 procent almene boliger gennem nye kommunale byggetilladelser vel at mærke, hvis byggerierne kan opføres hurtigt. Før branchen skriger alt for højt over dette udspil, bør den overveje, om ikke almene boliger er det stærkeste værktøj til at sikre byer i balance?

Og mon ikke procenten bliver lidt lavere end de 33 procent, når det kommer til stykket?

Den socialdemokratiske regering har efter mange års ørkenvandring på det boligpolitiske område nu genskabt en reel boligministerpost. Der er fuld blus på lampen i forhold til at fokusere på dette vigtige område, og topfolkene inden for boligverdenen gør derfor klogt i at tage handsken op og spille konstruktivt og fordomsfrit med.

Ellers finder regeringen alligevel et flertal i Folketinget for sine forslag, men nu uden de tilretninger, som en veloplagt branche bør og skal kunne levere gennem saglige argumenter og politisk forståelse.

I et levende og aktivt demokrati skal der være plads til argumenter fra alle: Brancher, lobbyister, organisationer, politikere og menigmand. Alle kan ikke få alt. Men korslagte arme fører med sikkerhed til ingenting.

Læs også Danmark får igen en boligminister

Læs også Byggesocietetet: Vi har længe savnet et boligministerium

Læs også Brancheforeningen rækker hånden ud mod ny boligminister