Kulturhuset Dokk1 på Aarhus Havn er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects. Foto: Presse

Mens boligmarkedet stagnerer, stiger kontorpriserne i Aarhus

Stadig flere virksomheder vil søge mod Aarhus i den kommende tid. Sådan lyder prognosen i en rundspørge blandt Home Erhvervs kunder foretaget i marts måned. I undersøgelsen svarer 77 procent af de adspurgte, at de forventer en øget efterspørgsel på kontormarkedet i Aarhus. 23 procent af svarer, at efterspørgslen vil være uændret, mens ingen mener, at efterspørgslen vil falde.

Det er et repræsentativt udsnit af Home Erhvervs ca. 10.000 ejendomsinvestorer, som udlejer lokaler og boliger, der har taget stilling til udviklingen på både kontormarkedet og det private boligmarked.

Ifølge Home Erhverv er den øgede efterspørgsel på kontorlokaler en del af en udvikling, der har været tiltagende de senere år.

– Det går rigtig godt for udlejningen af kontorlejemål i Aarhus, og meget tyder på, at efterspørgslen fortsat vil være stor. Det bliver bekræftet i vores spørgeskemaundersøgelse, men vi er også optimistiske, fordi økonomien i Danmark generelt er i fremgang, siger Mikkel Søby, administrerende direktør hos Home Erhverv.

Mens udlejningen af kontorlokaler i Aarhus er på fremmarch, forventer en stor andel af respondenterne i Home Erhvervs undersøgelse, at efterspørgslen vil falde på det private boligmarked. Hele 50 procent svarer, at efterspørgslen vil blive mindre, 33 procent mener den vil være uændret, mens blot 17 procent spår, at efterspørgslen vil stige.

En samtidig forbrugerundersøgelse fra analysevirksomheden Exometric, som Home Erhverv arbejder tæt sammen med, bekræfter tegnene på, at det private boligmarked i Aarhus er ved at bremse op og måske ligefrem vil begynde at falde.

Således viser de gennemsnitlige priser pr. kvadratmeter ejerbolig i Aarhus en faldende tendens i de seneste kvartaler. Den samme tendens gør sig gældende på lejelejlighedsmarkedet, hvor de gennemsnitlige lejepriser blandt boligsøgende viser en faldende tendens i 2018.

– Den reelle prisudvikling og de boligsøgendes faldende vilje til at betale peger på, at man må forvente et mere risikofyldt marked potentielt med lavere afkastningsgrader. Når man ser på søgningen til Aarhus Kommune i Exometrics Exobase, er tendensen desuden, at flere boligsøgende vælger at søge en bolig i andre kommuner. En tendens der er slået igennem i løbet af 2018, forklarer Nikolaj Pfeiffer, direktør hos Exometric.

Læs også Mangel på kontorlokaler sender priserne i vejret i Østjylland

Læs også Aarhus Kommune vil sælge øverste etage af DOKK1 for kvart milliard kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder