Aarhus Kommune vil sælge øverste etage af Dokk1 for kvart milliard kr.

Aarhus Kommune frasælger godt en tredjedel af de 28.000 kvadratmeter på havnefronten i offentligt udbud. De 8.363 kvadratmeter er udbudt til en minimumspris på 259 millioner kroner og omfatter størstedelen af den øverste etage udlejet til private virksomheder.

– Det er på mange måder en unik investeringsmulighed, og vi forventer stor interesse fra potentielle investorer, fordi bygningen i såvel arkitektur, driftsform og placering er enestående, siger adm. direktør Erik Andresen fra Nordicals Erhvervsmæglere, som Aarhus Kommune har valgt til opgaven med frasalget.

Dokk1 er en del af Urban Mediaspace Aarhus, som er det største anlægsprojekt nogensinde i Aarhus Kommune. Ejendommen blev opført i 2015, og med sit arkitektoniske udtryk og facade ud mod havnefronten, sin centrale placering og en letbanestation foran hovedtrappen er den et samlings- og knudepunkt for tusindvis af mennesker i Aarhus.

– Fra dag 1 har Dokk1 været det nye ikon for Aarhus. Der findes ikke et tilsvarende byggeri i hele verden, og med den homogene sammensætning af forskellige funktioner inden for viden, inspiration og vækst skiller den sig markant ud, når det handler om brugerne. Samtidig betyder den centrale placering, at man stort set ikke kan få et mere attraktivt og synligt domicil som virksomhed. Derfor vil Dokk1 altid være blandt Aarhus’ mest attraktive kontorarbejdspladser og formentlig aldrig opleve tomgang, siger erhvervsrådgiver Heine Jensen fra Nordicals Aarhus.

I praksis frasælges erhvervsdelen som en ejerlejlighed beliggende på det øverste niveau. Arealet er i dag fuldt udlejet til tre lejere. Størstedelen af lejemålet har det internationale advokatfirma DLA Piper, mens organisationen Erhverv Aarhus sammen med teknologivirksomheden Trifork har deres domiciler på de resterende kvadratmeter.

Aarhus Kommune anvender arealer på Dokk1 til hovedbibliotek, stadsarkiv, borgerservice og andre publikumsfunktioner, mens Realdania driver Nordeuropas største og mest avancerede fuldautomatiske underjordiske p-anlæg med plads til 1.000 biler.

Læs også Comwell-hotel skal – måske – have lillebror i midten af Aarhus

Læs også Olav de Linde planlægger 144 meter højt kontorhus i Aarhus

Læs også 25 procent af boligsøgende i Aarhus vil nøjes med en etværelses (+)

Læs også Nordea får 8.500 kvm kontor i nyt NCC-projekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder