I 2017 afleverede Züblin de tre store projekter Blox (billedet), Axel Towers og Nordhavnsvej til bygherrerne. Foto: Züblin

Züblin vender underskud til overskud – men omsætningen falder mere end ventet

Züblin A/S kommer noget blandet ud af 2017, viser nyt årsregnskab.

Således lander den tysk-østrigske entreprenørkoncerns danske forretning et overskud på 9,0 millioner kr. efter skat mod et underskud på 7,9 millioner året før.

Overskuddet kommer, selvom nettoomsætningen falder til 764 millioner kr. fra 1.329 millioner, hvilket svarer til et fald på over 42 procent.

Det faldende overskud var dog ventet, eftersom Züblin i 2017 afleverede selskabets tre store projekter – Blox, Axel Towers og Nordhavnsvej – til bygherrerne.

På trods af det faldende aktivitetsniveau er bestyrelsesformand i den danske gren af Züblin, Jens-Henrik Nicolaisen, tilfreds med resultatet.

– Jeg glæder mig over det positive resultat og det faktum, at vi har en sund forretning med en bruttomargin på knap 30 procent. Omsætningen i 2017 er faldet mere end forventet, og vi forventer et fortsat fald i 2018. Det skyldes, at det har taget længere tid end forventet at få de nye store projekter i gang med at generere omsætning. Der er tale om et midlertidigt fald i omsætning efter fem år med konstant vækst, hvor vi i perioden har haft en syvdobling af vores omsætning, fremhæver bestyrelsesformanden.

Züblin havde en samlet ordrebeholdning på 1,0 milliard kr. i 2017 mod 1,6 milliarder kr. i 2016.

Koncernen leverer rekordregnskab
Züblin A/S er en del af Strabag-koncernen, der med sine mere end 70.000 medarbejdere og årsomsætning på over 100 milliarder kr., er en af Europas førende teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen. Strabag offentliggjorde tidligere i år et rekordregnskab for 2017, hvor omsætning, ordrebeholdning og overskudsgrad var på det højeste niveau i koncernens historie.

Den danske forretning af Züblin udgør cirka 1 procent af Strabag-koncernens samlede omsætning.

Danske Züblin havde i 2017 en overskudsgrad på 1,6 procent mod en negativ overskudsgrad på 0,9 procent i 2016.

Züblin A/S havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 84,5 millioner kr. mod 75,5 millioner kr. på samme tidspunkt året før.

Læs også Züblin-formand øjner øget aktivitetsniveau fra 2019 (+)

Seneste 5 årsregnskaber – Züblin A/S

Kilde og tabel: Züblin A/S

Læs også Overskuddet falder i LINK Arkitektur efter opkøb af Aarhus Arkitekterne (+)

Læs også Blue Capital øger resultat med 244 procent over 3 år – investorer får over 20 procent

Læs også RED vokser yderligere efter massiv vækst (+)

Læs også EDC Poul Erik Bech mere end fordobler overskuddet til 86,2 millioner kr.

Læs også JJW Arkitekter lander millionoverskud efter Lemming & Erikssons konkurs (+)

Læs også Aarsleffs driftsoverskud vokser med 62 procent til 178 millioner kr.

Læs også A. Enggaard lander rekordhøj top- og bundlinje – og forventer fortsat vækst

Læs mange flere regnskabshistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder