Estate Media –

Nyheder – Danmark

I Gellerupparken er A. Enggaard ved at bygge for Aarhus Kommune

A. Enggaard lander rekordhøj top- og bundlinje – og forventer fortsat vækst

Entreprenørkoncernen har i øjeblikket en af sine største ordrebeholdninger nogensinde. Adm. direktør Asger Enggaard forklarer, at den massive fremgang de seneste år skyldes både held og dygtighed til at vinde og igangsætte de rigtige projekter. Især i Aarhus er der fuld fart på.

I 75-året for etableringen af A. Enggaard A/S kan den nordjyske entreprenørkoncern notere sig en rekordhøj top- og bundlinje.

Således er omsætningen på blot 3 år fordoblet til knap 3 milliarder kr. indregnet en stigning på 17 procent i 2017.

Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2017. Væksten hentes særligt uden for Nordjylland, hvor koncernen har cirka 70 procent af sine aktiviteter.

Også bundlinjen går den rigtige vej for A. Enggaard, da overskuddet lander på 184 millioner kr. mod 140 millioner kr. i 2016.

– Vi har haft stort held og dygtighed de seneste år til at vinde og igangsætte de rigtige projekter, og det er det, vi nu for alvor ser resultaterne af. Samtidig kan vi konstatere, at konjunkturerne inden for både byggeriet og ejendomsmarkedet er blevet markant forbedret de seneste år, og det er klart, at vi har stor gavn af den generelle vækst inden for branchen, siger en tilfreds adm. direktør Asger Enggaard, der er tredje generation i den familieejede virksomhed.

A. Enggaards vækst de seneste år kommer særligt fra Aarhus-området, men også fra Sønderjylland og København. Tidligere lå størstedelen af aktiviteterne i Aalborg-området, men i dag udgør koncernens aktiviteter i Aalborg ”kun” 25-30 procent af den samlede omsætning.

Læs også Presset MT Højgaard afskediger 2 koncerndirektører

Læs også MT Højgaard-ejere indskyder 150 millioner kr. efter nyt underskud

Store aktivitet og planer i Aarhus
Aarhus-afdelingen blev startet i 2004 med en udbygning og renovering af Musikhuset Aarhus som startskud. Siden er det blevet til mange andre projekter i Østjylland, og i 2012 købte A. Enggaard den store Ceres-bryggerigrund centralt ved åen i Aarhus.

I disse måneder lægges sidste hånd på den helt nye Aarhus-bydel med 1.100 lejligheder, en campus til 5.000 VIA-studerende, butikker, kontorer, restauranter, Danmarks største p-kælder med plads til 1.270 biler og en stor park langs Aarhus Å.

Adm. direktør Asger Enggaard

– Både Aalborg og særligt Aarhus har gennemgået en fantastisk positiv udvikling de seneste år. Det har ikke mindst været drevet af en høj befolkningstilvækst og positive konjunkturer, og vi har deltaget i en lang række forskelligartede projekter. I år færdiggør vi Ceres Byen, og vi har allerede byggeprojekter og -planer 8-10 andre steder i Aarhus. Det gælder blandt andet i Gellerupparken, der nu er godt på vej til at blive omdannet til et nyt by-, bolig- og erhvervsområde, siger Asger Enggaard.

Han henviser her til byudvikling af det store Spritten-område samt Stigsborg Havnefront, der skal udbygges over de næste 20-25 år.

Entreprenørkoncernen har i øjeblikket en af sine største ordrebeholdninger nogensinde og forventer derfor fortsat vækst i 2018.

A. Enggaard-koncernen havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 1.056 millioner kr. mod 857 millioner kr. på samme tidspunkt året før.

Seneste 5 årsregnskaber – A. Enggaard Holding A/S

Kilde og tabel: A. Enggaard Holding A/S’ årsregnskab 2017

Læs også Udlejningsprocent på 99 i København løfter Jeudan – men overskuddet falder

Læs også Direktør for HD Ejendomme om overskud på 376 millioner kr.: Jeg er stolt over gennemført turnaround

Læs også Patrizia mere end 4-dobler driftsindtægter trods et mindre aktivt transaktionsmarked

Læs også Orbicon lander underskud på 53,8 millioner kr. – første underskud siden 2010

Læs mange flere regnskabshistorier her

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland