Estate Media –

Nyheder – Danmark

Et af Blue Capitals udbudte projekter, der netop er blevet fuldtegnet er K/S Fredericia på Vejlevej med blandt andet Jem & Fix.
Et af Blue Capitals udbudte projekter, der netop er blevet fuldtegnet er K/S Fredericia på Vejlevej med blandt andet Jem & Fix.

Blue Capital øger resultat med 244 procent over 3 år – investorer får over 20 procent

Der er gang i salget af anparter i kommanditselskaber, og det smitter af på Blue Capitals bundlinie, der udbyder især boksbutikker og solosupermarkeder.

Blue Capital, der udbyder kommanditselskaber, har netop offentliggjort regnskabet for 2017. Det viser en stigning i resultatet efter skat på cirka 15 procent i forhold til 2016-resultatet, der ellers var et rekordår. Fra 2015-2017 er resultatet efter skat øget med cirka 244 procent og endnu mere, hvis der sammenlignes med 2014.

Samtidig har Blue Capital aflagt årsregnskab for de i alt 39 udbudte kommanditselskaber. På Blue Capitals hjemmeside kan man se resultatet for dem alle, og det er 2-cifrede afkast, som selskaberne har givet.

– Alle selskaber har aflagt tilfredsstillende – eller meget tilfredsstillende resultater – med et gennemsnitligt årligt afkast på den investerede kapital på +20 procent. Det er på godt jysk ”tilfredsstillende”, siger adm. direktør Martin Kibsgaard, Blue Capital.

Beregningen af investorernes afkast er sket alene på baggrund af driftsresultatet.

– Det årlige afkastet af vores kunders indskudte egenkapital målt på driftsresultatet før værdireguleringer ligger for vores nye projekter budgetmæssigt på mellem 15-19 procent, men som det også fremgår af vores hjemmeside, er det årlige afkast på eksempelvis K/S Jysk Detail, Skjern-Tarm, der er et 8 år gammelt projekt helt oppe på 31,47 procent i årlig afkast. Her var der budgetteret med 20,78 procent, siger Martin Kibsgaard.

Voldsom stigning efter sommerferien 2017 
Blue Capital brugte en del af 2017 på at være involveret i lovgivningsprocessen angående kommanditselskaber.

– Første halvår 2017 var en periode, hvor vi brugte mange ressourcer på at være en aktiv del af lovgivningsprocessen omkring ændring af skattelovgivning for K/S projekter og havde blandt andet foretræde ved Folketingets Skatteudvalg af flere omgange samt møder med Embedsværket i Skatteministeriet. Det og et generelt afventende marked til den endelige lovtekst var kendt i sommeren 2017 satte tingene noget i bero. Efter sommerferien 2017 har vi imidlertid oplevet en voldsom stigende interesse. Vores projekter er typisk udsolgt på mellem 24 timer og tre dage og den stigende efterspørgsel efter sommerferien i 2017 er fortsat ind i 2018, hvor vi eksempelvis i marts 2018 åbnede for salget i et projekt, der var det største udbudte projekt til dato i Blue Capitals historie.

Her var købesummen cirka 45 millioner kr. på K/S Aarhus, Trøjborgvej.

– Projektet var udsolgt på 26 timer, og vi måtte begrænse købet pr. investor til 10 procent så, så mange som muligt kunne komme med. Ligeledes satte vi projektet K/S Fredericia, Vejlevej i udbud op til bededagsferien, og før kontoret åbnede igen var også det projekt udsolgt.

Inden sommerferien åbner Blue Capital for tegning af endnu et projekt. Denne gang en ejendom beliggende midt i Hørsholm.

– Med en købesum på + 70 millioner kr. og et minimums indskud pr. investor på 1,7 millioner kr. er K/S Usserød Kongevej, Hørsholm vores største projekt nogensinde, siger Martin Kibsgaard.

 

Seneste 2 årsregnskaber – Blue Capital A/S

 

Kilde og tabel: Blue Capital A/S’ årsregnskab 2017

Læs Martin Kibsgaards indlæg i Estate Magasin om K/S lovgivningen på side 58 her

Læs også Blue Capital køber Rema 1000 til K/S-projekt

Læs mange flere regnskabshistorier her

( Besøgt 1.254 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Podcast: Hidsigt boligmarked, sexisme og tæt på årets forbillede

Podcast / fredag 25. september 2020

Leder af Plesners ejendomsteam forfremmet til Managing Partner

Advokatbranchen, Virksomheder og mennesker / fredag 25. september 2020

Pihl & Søn fortsætter massiv fremgang – overskud mere end firedobles

Regnskab og resultater, Entreprenører / torsdag 24. september 2020

Karen Mosbech stopper som direktør for Freja Ejendomme: Ikke uden vemod

Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Colliers-direktør: Regeringen skræmmer internationale investorer

Investering / torsdag 24. september 2020

Derfor vinder Christian Wittrup legat

Bæredygtighed, Virksomheder og mennesker / fredag 25. september 2020

Kommende konferencer

Onsdag den 30. september kl. 09:00

VENTELISTE: Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Torsdag den 1. oktober kl. 09:00

Udviklingsprojekter og forsyningsledninger

- gæsteprincippet, ejerskaber og de vigtigste problemstillinger

Estate Podcast

Seneste nyheder