I denne uge tog Vinge første spadestik. Vinge er er et lille stykke Københavner bystruktur, der efter planen skal opføres på en bar mark i Frederikssund 50 km. nordvest for København. Realiseringen af Vinge Centrum omfatter blandt andet 150.000 kvm. byggeri i op til 8 etagers højde. Som i vil jeg bo i Carlsberg Byens tårne eller i Vinges tårne? Bytætheden skal efter planen blive den samme, men prisen er næsten det halve og naturen – som ikke er zoologisk have – er lige nedenfor fødderne. MEN for der er naturligvis et men – det er altså 50 km. væk fra Københavns puls, og selvom toget kommer til at gå lige midt ind i den nye by, så er det jo længere end 10 mn på cykel.

Jeg er simpelthen så spændt på, om teorien holder vand. Jeg kan sagtens se, at Vinge kan blive en gedigen succes, men jeg kan også se risikoen for det modsatte. I alle fald er der tale om en helt unik bysatsning, som jeg ikke umiddelbart kan komme i tanke om, at vi har set andre steder i Danmark tidligere, og derfor er det ærlig nysgerrighed, når jeg skriver, at det er spændende. Vinge-projektet skal få indbyggertallet i Frederikssund til at stige med 20.000 indbyggere på sigt og står i første omgang færdigt i 2021.

Læs også Første spadestik på AP Pensions milliardsatsning i Vinge

I denne uge var jeg moderator på en konference om udviklingen i Trekantområdet, og det er lidt samme sag. Befolkningstilvæksten i Vejle og til dels Fredericia er fornuftig, men ikke nødvendigvis understøttende for alle de ret omfattende nye bydele, der er på vej. I Vejle er der Fjordbyen, i Fredericia Kanalbyen og i Kolding Marina City. Mens de nye bydele i Vejle og Fredericia er bynære, er Marina City i forbindelse med lystbådehavnen, og det kan blive en udfordring, fordi midtbyen i forvejen ikke har den samme tiltrækningskraft som for eksempel i Vejle.

Men befolkningstilvækst og byudvikling kan “disruptes” (tidligere læsere af Ugen i Ejendom vil vide, at jeg rigtig godt kunne tænke mig danske begreber for engelske udtryk, men nuvel – hvad er “disrupte” på dansk?). I alle fald – det kan den. Ændrer en kommune sin planlægning og udvikler et nyt bykvarter, som bliver meget attraktivt, så kan bosætningen ændres. Det er set i både Aarhus og København i de seneste år, og i konkurrencen mellem byer er det slet ikke usædvanligt. Udvikler Vinge sig for eksempel til en exceptionel fed by, så er der sandsynlighed for, at udflyttere fra brokvartererne vil vælge Frederikssund fremfor Herlev (bare et eksempel) simpelthen fordi de har fået et brugbart alternativ. Og så virker de 20.000 nye indbyggere slet ikke så svære at tiltrække.

Men tilbage til Trekantområdet, så er der udfordringer. Fremfor alt så er der den store udfordring, at selvom det er blevet meget, meget bedre, så er der stadig lidt for stor konkurrence mellem de enkelte byer fremfor at markedsføre sig som det “østjyske bybånd”. Det gør, at det er sværere at se, at der faktisk er tale om et attraktivt område med mange tilbud indenfor forholdsvis korte distancer. Vejle har tidligere vendt udviklingen på butiksdelen. For cirka 10 år siden var det store tema på konferencer om Trekantområdet, at Kolding Storcenter næsten havde lagt gaderne øde i midtbyerne i alle de  store byer i Trekantområdet.

I Vejle forsøgte flere investorer at tilføre ekstra kvm. i centrum for at skabe detailtæthed og dermed tiltrækningskraft med blandt andet Bryggen i forlængelse af gågaden, og det blev hele situationen bare værre og værre af. Men så satte Vejle Kommune ind med ansættelse af en byudviklingskoordinator og flere andre tiltag, og det har virket i så høj grad, at man i dag står og snakker om, at “hvis bare de andre kommuner og byer kunne få ligeså livlige bykerner som Vejle”, så var de kommet langt hen ad vejen. Det er altid spændende at se, når en bevidst strategi faktisk har virket. At Vejle så også har fået en hjælpende hånd af blandt andet Legos optur de sidste 10 år og en voksende del af blandt andet expats, der efter hvad jeg har hørt – men ikke set dokumenteret – skulle være den største andel i Danmark næstefter København, har naturligvis hjulpet på situationen.

En af denne ugens nyhed var også, at en gruppe sjællandske investorer nu går efter ejendomme i Næstved og andre sjællandske kommuner. Det har vi ikke set siden krisen, og de sjællandske købsteder har været blandt de allersidste til at komme ud af finanskrisens hængedynd, så det er yderligere en dokumentation af, at vi er midt i de gode tider igen.

Læs også Sjællandsk investorgård køber ejendom i Roskilde for 93 millioner kr. 

Det meldte Nationalbanken så også ud i denne uge, hvor den advarede mod en økonomisk overophedning og efterlyste, at der kan blive brug for en pludselig og kraftig indsats. Derfor er der fra bygge- og ejendomsbranchen god grund til ikke kun at tænke på egne lommer, men på branchens ve og vel og tale imod skattelettelser og andre ting, der kan sætte gang i hjulene. For som sædvanlig er det netop vores branche, der er mest udsat ifølge Nationalbankdirektøren:

– Det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt. Væksten i BNP ventes at stige til 2,3 pct. i 2017 fra 1,7 pct. i 2016. Indtil videre har den økonomiske fremgang under opsvinget været balanceret. Selv om beskæftigelsen stiger i højt tempo, og presset på arbejdsmarkedet – især i byggeriet – er forstærket, er der gode muligheder for, at den balancerede fremgang kan fortsætte.

Erhvervsbyggeriet er endnu ikke engang kommet med i opsvinget, så lad os da forsøge at stabilisere de gode tider, så hele markedet kommer med fremfor at stimulere den acceleration, vi har set tidligere, der kører branchen direkte i muren.

I denne uge var der også ekstra grund til at kippe med flaget for de store rådgivere. Cowi kunne gå hjem med en ordre på Oslos største infrastrukturprojekt, en ny metroforbindelse til Fornebu, den tidligere lufthavn, som skal udvikles til Oslos nye store erhvervsområde. Og Rambøll fik sammen med blandt andet BIG en anden spektakulær kontrakt på et nyt 18 hektar byudviklingsområde i  Abu Dhabi.

Læs også Cowi skal tegne norsk Fornebu-metroprojekt til milliarder

Læs også Rambøll vinder byudviklingskontrakt i Abu Dhabi til 200 millioner kr. 

Den sidste nyhed, som jeg vælger at lægge særlig vægt på i denne uge og som fik høje læsertal, er Kubens udvikling af boliger i Horsens. Det helt nye her er, at når man taler blandede boligområder, så er det ikke blot et spørgsmål om at have flere forskellige boligtyper i et område. Nej, der er faktisk tale om, at de nederste etager bliver til almene boliger og de øverste – som formentlig også kan generere de højeste priser i almindelig udlejning/salg – bliver til private udlejningsboliger. Det er endnu en “disruption” af hele vores måde at tænke boligtyper på, og det er en rigtig spændende tendens indenfor byudvikling.

Læs også Kuben Management udvikler 29.000 kvm. blandede almene og private lejeboliger i Horsens

Jeg tror næppe, det kunne ske i ret mange lande, at man blandede “social housing” med private boliger, men almene boliger i Danmark er ikke det samme som “social housing”, og vi har også en måde at tænke integreret samfund på, som jeg kun mener man kan være stolt af og som bidrager til en bæredygtig samfundsstruktur og et sundt marked for ejendomsaktørerne på længere sigt.

De færreste på Berlingske Business liste over Danmarks rigeste ønsker at skilte med deres rigdom bortset fra nogle ganske få, som gør en dyd ud af det. De fleste vil egentlig gerne bare blende ind i det samfund, de er en del af. Derfor placerer de også pengene stille og roligt og fornuftigt, og det betyder, at det er ganske få på top 100 over Danmarks rigeste, der ikke er eksponeret i ejendom på den ene eller den anden måde. Ser man på hvem der har skabt formuen på ejendom er det dog en anden sag for det er ifølge Estate Medias gennemgang af listen kun 6. Men at man investerer i ejendom i Danmark som en naturlig del af et generelt kapitalplaceringsbehov er en cadeau til ejendomsmarkedet og et bevis på, at markedet er blevet mere transparent.

Læs også Danmarks 100 rigeste: Her er de 6 fra bygge- og ejendomsbranchen

God weekend!