Scandic Aarhus Ø. Rendering: Scandic/BIG.

Nyt Scandic-hotel i Aarhus bliver signaturhotel

Scandic styrker nu yderligere sin differentiering med en række af signaturhoteller, som går fra at være et overnatningssted til at være en destination i sig selv og dermed taler ind i leisuresegmentet. Scandic har i dag fem signaturhoteller i Stockholm, Helsinki, Bergen og Oslo, der er målrettet globale rejsende, som betragter hotelopholdet som destinationen, uanset rejsens formål, og nu bliver der tilføjet yderligere to.

Hotellerne er allerede i pipeline og vil åbne i Tromsø i Norge i 2025 og i Aarhus i 2026.

Scandics signaturhoteller er en række livsstilshoteller udviklet med henblik på at fremstå individuelt og kunne tilfredsstille rejsende, der ser hotelopholdet og oplevelsen som den centrale del af en rejse. De er designet som sociale mødesteder for både den lokale befolkning og for rejsende.

– Interessen for oplevelser, hvor hotellet er selve destinationen, vokser stadig, og det er derfor fantastisk at kunne udvide vores signaturkollektion til at omfatte Tromsø og Aarhus. Hotellerne er en central del af de byudviklingsprojekter, der finder sted i begge byer, og vil give grunde til at rejse til begge byer. Samtidig styrker vi Scandics hoteludbud til lokale og internationale gæster, både i Norge og Danmark, siger kommerciel direktør Thérèse Cedercreutz, Scandic Hotels Group.

Begge de to nye hoteller vil tilbyde wellness-områder og fitnessfaciliteter samt tagterrassebarer, mødelokaler og områder, hvor gæsterne kan sidde med mad og drikke. Hotellerne bliver bygget med fokus på bæredygtighed, og driften af hvert hotel vil blive Svanemærket.

Scandic begrunder beslutningen om at placere sig i Aarhus med, at der er god infrastruktur og forbindelser, der gør byen lettilgængelig for både lokale og internationale gæster. Scandic driver allerede tre hoteller i Aarhus med i alt 541 hotelværelser, og det nye signaturhotel gør det muligt for Scandic at styrke sin position som den førende hotelvirksomhed i området. Det nye hotel vil have 342 værelser.

Scandic Aarhus Ø. Rendering: Scandic/BIG.

Læs også NCC skal bygge BIG-tegnet Scandic-hotel i Aarhus

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder