Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge i København bliver kædens hidtil største hotel i Norden med 632 værelser. Illustration: Dissing+Weitling Architecture

Flere Scandic-direktører skifter før hotelåbninger i København

Foråret 2022 byder på to Scandic-hotelåbninger i København. Den 1. marts 2022 slår Scandic Spectrum dørene op på Kalvebod Brygge, og den 1. april åbner Scandic Nørreport.

Forud for åbningen af de to hoteller, som begge er svanemærket og DGNB-certificeret, foretager Scandic nu personaleændringer med betydning for flere af kædens direktører, afdelingsledere og ansatte.

– Det går fint hånd i hånd med vores politik om at udvikle vores personale og give nye spændende udfordringer til dem, der måtte ønske det, siger Jesper Buus, distriksdirektør i Scandic.

Direktørrokade 
Kirsten Glente Grindsted bliver direktør for Scandic Spectrum, hvorfor hun vinker farvel til Scandic Copenhagen, hvor hun siden 2009 har haft samme stilling.

Peter Kjerkegaard, der igennem de sidste tre år har været direktør for Sluseholmen, overtager roret på Scandic Copenhagen fra Kirsten Glente Grindsted.

Jacob Brammer siger i den forbindelse farvel til sin stilling som direktør for Scandic Front igennem snart otte år for at overtage Scandic Sluseholmen.

Marlene Frez udnævnes som konstitueret direktør for Scandic Front sideløbende med sit nuværende job som direktør på Scandic Webers.

Sidst – men ikke mindst – udnævnes Mads Brockmann-Petersen til Cluster General Manager for Scandic Palace og Scandic Nørreport, oplyser Scandic, som i Danmark har Søren Faerber som adm. direktør.

Scandic, som opererer i seks lande, er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og i alt 58.000 værelser.

Læs om koncernens resultater i 1. halvår 2021 og forventninger i:

Scandic i fremgang med halveret milliardunderskud

Læs alle nyheder om hoteller her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder