Ejendommen på Nymøllevej 85. Foto: Sampension.

Sampension vil omdanne flygtningecenter til flerbrugerkontor

Pensionsselskab Sampension fortsætter sin ekspansion i Lyngby, hvor pensionskassen allerede har ejendomme for 1,2 milliarder kr.

I et konsortium med ejendomsinvestoren K Properties har Sampension erhvervet ejendommen ved Nymøllevej 85. Sampension overtager ejendommen fra Danica Ejendomme og Velliv Ejendomme, der har ejet den i fællesskab.

Ejendommen, som ligger tæt på DTU og har et bygningsareal på 7.120 kvm, bliver på nuværende tidspunkt brugt til at huse ukrainske flygtninge.

– Initielt vil vores fokus naturligvis være på at sikre optimale forhold for de ukrainske flygtninge, så længe der er et behov for, at de bor i ejendommen. Undervejs vil vi undersøge den optimale fremtidige udviklingsplan for ejendommen. Her vil en interessant case for eksempel være et moderne flerbrugerkontor med fleksibel rumdeling, hvor lejerne kan deles om faciliteter som reception, kantine og mødecenter, siger Torbjørn Lange, der er chef for ejendomme og infrastruktur.

Det bliver K Properties som skal drive ejendommen og på sigt omdanne den til en erhvervsejendom.

– Ejendommen tjener for tiden et nobelt ærinde, men en så synlig og markant ejendom i et attraktivt erhvervsområde fortjener et løft og et nyt liv, således at den efter endt husning af ukrainske flygtninge kan byde nye fremtidige brugere af ejendommen velkommen, siger Jeppe Lynge Larsen, salgschef hos K Properties.

Udover DTU ligger store virksomheder som Ørsted, COWI, Mærsk, Novozymes og Microsoft tæt på ejendommen.

Læs også Sampension køber endnu et boligprojekt af FB Gruppen

Læs også Pensionsinvestor både køber og sælger kontorejendomme i Aalborg





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder