Mange af Forsvarets bygninger er gamle og bevaringsværdige, ofte fredede – for eksempel Frederiksberg Slot, som ses på billedet. Foto: Wikipedia

Entreprenør vinder rammeaftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse

Skou Gruppen har vundet en fireårig rammeaftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse om at stå for vedligeholdelse af alle Forsvarets bygninger i hovedstadsområdet.

Det oplyser den Hørsholm-baserede entreprenør med direktør og partner Martin Skou Heidemann.

Skou Gruppen har lang erfaring med den type aftaler, blandt andet med Region Hovedstadens hospitaler samt en lang række kommuner, institutioner og kirker.

– Vi er stolte af, at Forsvaret har valgt os til at stå for drift, vedligeholdelse og renovering på alle Forsvarets bygninger i Region Hovedstaden, siger Jesper Kunstmann Nicolaisen, der er partner og salgschef i Skou Gruppen, og uddyber:

– Aftalen betyder, at vi løbende kommer til at løse en masse mindre håndværksopgaver, der typisk er tømrer-, murer-, maler- og betonarbejde. Det er på både hærens kaserner, flådestationer, marinestationer, beredskabsstyrelsens ejendomme og administrative bygninger.

Skou Gruppen kommer til at byde på større opgaver, som Forsvaret sender i udbud under rammeaftalen, oplyser entreprenørselskabet, der beskæftiger cirka 150 medarbejdere.

Mange af Forsvarets bygninger er gamle og bevaringsværdige, ofte fredede – for eksempel Kastellet eller Frederiksberg Slot.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder