Så kom jeg i år til folkemøde for første gang. Genialt koncept. For 6 år siden var jeg med familien på Bornholm og dengang var der kun en vej for huspriserne. Nedad. Hvis man overhovedet kunne tale om et marked, for der var ingen købere. I et desperat forsøg på at tiltrække fastboende forsøgte Bornholms kommune at foreslå, at man slog sig ned på øen, hvis man ikke var i et job, hvor man var nødt til at møde ind hver dag. Lokkemidlet var billige boliger og højere livskvalitet, men gennemslagskraft havde ideen ikke i nævneværdig grad.

Men det skulle vise sig, at det slet ikke var så desperat et forsøg som det så ud til ved første øjekast. For så kom Folkemødet og pludselig har Bornholm fået sit eget fixpunkt, der nu på 7. år rent faktisk har fået folk til at tage til Bornholm. Og nu stiger huspriserne – selvfølgelig understøttet af konjunkturerne. Et klassisk og supergodt eksempel på, at branding og identitetsskabelse er alfa og omega i ejendoms- og byudviklingssammenhæng i dag.

Og kunne det så betale sig at tage til folkemøde? Absolut. Vel at mærke, hvis man synes, at den generelle politiske, sociale og organisationsmæssige udvikling af samfundet er essentiel for ejendomsbranchen. Det vil de fleste nok svare ja til, men det er ikke kommercielt men ideologisk, og det skal man have tålmodighed til. Fejringen af demokratiet efter det svenske Almedal-forbillede kan nok kun lade sig gøre i de nordiske lande, hvor politikere, bankdirektører, pensionister, studerende og politifolk går side om side, giver hinanden kram, når de mødes og titulerer hinanden Simon, Mette, Lars og Michael, hvadenten der er tale om ministre, arkitekturprofessorer eller studentermedhjælpere.

Samtidig virkede det ikke som om kælenavnet “djøftortion” var på sin plads, for der var mange “almindelige” mennesker på Folkemødet og mange spændende debatter. Og ikke mindst en mulighed for at høre, hvad der egentlig ligger folk på sinde.

– Man kommer tæt på folk og får mange spørgsmål, som helt almindelige mennesker stiller til os. Og det er værdifuldt, for det tvinger os til at være skarpe på, hvorfor vi gør som vi gør, siger direktør Marius Møller, PensionDanmark, der var en af de debattører, der havde dagen fyldt op med adskillige debatter.

– Jeg har for eksempel svaret på, hvorfor vi ikke genbruger mursten i større grad i stedet for at købe nye sten. Og det er et rigtigt fornuftigt spørgsmål, som jeg godt kan forstå, at vi som investor bliver draget til ansvar for. Vi er netop nu i gang med et byggeri på Islands Brygge, hvor vi faktisk bruger genbrugssten men generelt er det ikke altid så nemt, fordi det kan være dyrere og kan være svært at skaffe de rigtige sten i ensartet kvalitet.

 

Andre spørgere ville vide om det virkelig var rigtigt, at byggeriets forskellige parter ikke altid arbejdede på samme platform.

– Spørger du, om vi sidder og tegner på hver sin model. Ja, det gør vi faktisk langt hen ad vejen, sagde partner Louis Becker, Henning Larsen Architects lettere provokerende og selvironisk og spiddede på den måde en stor del af den diskussion, der kører år efter år i byggeriet.

En debat, som også trak fulde huse, var Ledernes debat om kvindelige ledere. Her sad BIGs adm. direktør Sheela Maini Søgaard i panel med blandt andet ligestillingsminister Karen Ellemann og diskuterede kvoter. Og til dem, der ikke har fulgt diskussionen om kvoter, så er det et spørgsmål om, at et vist antal bestyrelsesposter i et selskab skal besættes med kvindelige kandidater. I mange år har det været lidt tabu at gå ind for kvoter i Danmark, hvor vi med vanligt frisind ikke ønskede at følge det norske tvungne eksempel, men også fordi mange kvinder mener, at det vil gå helt af sig selv. Argumentet lyder, at hvis bare de “rette kompetencer bliver bragt i spil så vil der komme kvinder på bestyrelsesniveau”. Men det gør der bare ikke.

Ligestillingsminister Karen Ellemann følte sig åbenbart på sikker grund, da hun bad de cirka 200 deltagere ved håndsoprækning tilkendegiv om de gik ind for kvoter. Og det gjorde mere end halvdelen faktisk til hendes store overraskelse. Henning Larsen-partner Signe Kongebro supplerede med at rejse sig og sige, at hun ikke havde noget imod at komme i bestyrelser via en kvote. Hellere det end slet ikke at blive taget med i betragtning, påpegede hun, og sagde, at hun nok selv var blevet kvoteret til folkemødet, hvor mange paneler udelukkende bestod af mænd og derfor “kvoterede” sådan en som hende ind.

– Men hvis kvinder vil i bestyrelser kan de jo bare søge, lød et andet argument.

Men nej, det kan de ikke. For der er altså ikke et jobmarked for bestyrelseskandidater som der er for andre stillinger. Man bliver prikket, og der er åbenlyst ikke mange, der af sig selv finder på at prikke en kvinde, hvis man skal måle på andelen såvel i bygge- og ejendomsbranchen som i resten af erhvervslivet.

Folkemødet er en åbenlys begivenhed at deltage i, hvis man interesserer sig for hvem, der bestemmer i Danmark, og demokratiets aktører bredt. Leder man i stedet efter et slags mini-Mipim, så bliv hjemme.

I denne uge havde jeg fornøjelsen af at være ordstyrer til arbejdsårets sidste konference i Estate Media. Den var om ungdomsboliger, som i øjeblikket bliver bygget i tusindvis på centrale beliggenheder i København, Aarhus og i nye studiemiljøer som Lyngby. Men er det de rigtige vi bygger? Flere aktører arbejder nu med især fællesskabende aktiviteter for at være sikker på, at netop deres ungdomsboliger ikke bliver fravalgt, hvis det stigende udbud skulle føre til faldende efterspørgsel.

En anden interessant tendens er, at der i forholdsvis ubemærkethed er begyndt at være en opblødning af de traditionelle boligkoncepter. Boligklynger er ikke længere nødvendigvis opdelt i ungdomsboliger, seniorboliger og familieboliger men bliver i stadig stigende grad tænkt integreret. Et af de konkrete projekter ramte nyhedsstrømmen denne uge, hvor PensionDanmark kunne fortælle, at pensionskassen nu bygger 90 bæredygtige boliger i Køge, hvor en trediedel er seniorboliger med bofællesskaber. I ejendomsbranchen kommer ting på mode på samme måde som i andre brancher. Udfordringen er bare, at det vi bygger i denne her branche, er langt mere varigt end andre steder. Derfor er det altid spændende når en trend – og det må fællesskabstrenden siges at være – opstår. Vil den for alvor manifestere sig eller kommer udviklerne til at brænde fingrene på at bygge mindre boliger og bruge kvm. på fællesarealer? Det får vi at se de kommende år.

Læs PensionDanmark bygger 90 seniorboliger i Køge Kyst

To store transaktioner var også i nyhedsstrømmen i denne uge, og de er begge rigtig interessante set ud fra et lokalt udviklingsperspektiv. I Hillerød har butikscentret Gallerierne i mange år været et problembarn. Ikke bare for Ei Invest men også for Hillerød centrum, som har lidt under, at Gallerierne har været underdrejet. Nu har en ny investorkreds bestående af kendte ejendomsprofiler fra flere forskellige kanter af branchen fundet sammen og efter lange forhandlinger og beregninger endelig købt centret. Det bliver spændende at se, om det langt om længe kan betyde succes for det hårdt prøvede center og Hillerød centrum.

Læs Kendte ejendomsfolk overtager Gallerierne i Hillerød

Det er ikke så usædvanligt længere, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, når en transaktion på hele 850 millioner kr. går igennem i Danmark. Det skete også i den forgangne uge, hvor Rune Kilden fik solgt Pakhusene på Aarhus Havn til PFA. Pakhusene er udviklet ud fra et flerbrugerkoncept om deleøkonomi og – også her – fællesskab, og derfor var det heller ikke givet, at konceptet ville blive pensionskassekonformt. Men i jagten på afkast er pensionskasserne blevet mere rummelige, og det omfatter altså nu Pakhusene, som nu bliver yderligere udviklet, og hvor Rune Kilden nu skal ud at finde lejere til den resterende del.

Læs PFA køber Pakhusene i Aarhus for 850 millioner kr.

Det var også ugen, hvor EY manede myten til jorden om, at hvis man først har haft director-titlen i et revisionsselskab længe, så bliver man sjældent partner. Torben Hartz kom sent til EY efter blandt andet at have drevet det daværende pengeinstitut DnB Nords danske udlån til ejendomme. Nu skal han være med til at udvikle ejendomsområdet yderligere.

Læs Torben Hartz bliver ny partner i EY

Og så er det i næste uge, at Københavns centrum endelig officielt har fået et splinternyt byggeri. Kronprinsen åbner Axel Towers – et pensionskasseejet kontorbyggeri med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel som lejer, der ligger lige overfor Tivoli. Set udefra er det måske lidt overraskende, at Kongehuset har sagt ja til den opgave. Men byggeriet bliver omkranset af en byhave, der bliver åben for alle københavnere på en central beliggenhed, og så er det pludselig en anden sag. Det bliver en stor gevinst for centrum af København, når den grund nu for alvor er løst.

Læs ATP, PFA og Indstriens Pension får Michelin-restaurant som lejer i Axel Towers

Og endelig så blev det også en del af nyhedsstrømmen, at efterspørgslen på data og analyser er kraftigt stigende. Derfor kunne Viamap, der leverer afstandsberegnere til erhvervsmæglerne denne uge melde om stærkt stigende efterspørgsel. Der bliver talt meget om digitalisering, som et fænomen der pludselig kommer rullende hen over os. Det gør det ikke; det kommer drypvis og det her er en af effekterne.

Læs Efterspørgsel på data fordobler leverandørs væksttal

Og sådan ender en uge, hvor vi har set nærmere både på det der har optaget redaktøren men også hvor klikkene på de mest læste nyheder fik lov til at definere, hvad der var vigtigt. Sådan er det i stadig stigende grad i journalistikkens verden, og selvom jeg indledte denne Ugen i Ejendom med at skrive begejstret om de mange, der kan komme til orde ved en begivenhed som Folkemødet, så er det faktisk et skråplan, at kliks definerer, hvad der mediemæssigt er vigtigt i verden. Så husk at tænke på, hvad du klikker på!

Rigtig god weekend.