Jannick Nytoft. Foto: Ejendomdanmark

Brat: Eksdirektør for Ejendomdanmark stopper som topchef

Jannick Nytoft, der i december 2021 skiftede fra en stilling som adm. direktør i ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark, er netop stoppet som adm. direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen for hoteller og restaurationer, Horesta.

Det oplyser parterne uden at komme ind på årsagen til bruddet.

– Jeg har i dag sagt farvel til Horesta, som jeg ønsker al held og lykke i fremtiden. Tak til medarbejdere og medlemmer for gode stunder og samarbejde. Jeg glæder mig til, hvad livet nu vil byde på. I første omgang ser jeg frem til mere tid med familien, skrev Jannick Nytoft mandag på sin Linkedin-profil.

Ny direktion
Med Jannick Nytofts exit betyder det, at ledelsen af Horesta og Horesta Arbejdsgiver skal varetages af direktionen bestående af kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind, politisk direktør Kristian Nørgaard og Pia E. Voss, der er ny adm. direktør.

– Med udnævnelsen og med etablering af en ny direktion har vi fået en ledelse med solid erfaring, stor indsigt i branchen og sidst, men ikke mindst kompetencer, der faciliterer nytænkning og udvikling. Med disse elementer har vi et stærkt fundament for, at Horesta og Horesta Arbejdsgiver også fremover vil kunne varetage branchens interesser på bedst mulig vis og yde den branchespecifikke rådgivning, der efterspørges, siger formand for Horesta, Jeppe V. Laursen, der har ’stor tillid til, at den nye direktion kan stå i spidsen for at drive organisationen mod nye mål’.

Kom til Ejendomdanmark i 2018 
Jannick Nytoft skiftede i januar 2018 til Ejendomdanmark og en stilling som adm. direktør. Han kom fra en stilling som adm. direktør i Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening – i daglig tale DVCA, hvor han siden 2009 havde været adm. direktør i DVCA, der er brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels.

Jannick Nytoft har tidligere været blandt andet politisk chef i pensionsselskabet Pensam, kommunikationschef i Plastindustrien i Danmark og viceborgmester i Albertslund Kommune.

Som adm. direktør i Ejendomdanmark fulgte Jannick Nytoft efter Torben Christensen, der overraskende stoppede i forbindelse med en bestyrelsesbeslutning, der blev offentliggjort i maj 2017. Dengang hed Ejendomdanmark Ejendomsforeningen Danmark.

Læs mere i Adm. direktør stopper i Ejendomdanmark – har fået nyt topjob

I dag er Peter Stenholm adm. direktør i Ejendomdanmark.

Læs mere i Ny adm. direktør i Ejendomdanmark: – Han har ’mursten i blodet’

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder