MT Højgaard og DSB har netop indgået en aftale om et stort byggeri i Næstved. Foto: DSB

MT Højgaard vinder endnu et milliardprojekt

Næstved kommer til at være placeringen for DSB’s kommende værkstedskompleks. Statsbanerne har netop indgået en aftale med MT Højgaard Danmark om byggeriet i milliardklassen, som efter planen skal stå færdigt i 2026.

Byggeriet sker som led i DSB’s planer for Fremtidens Materiel, hvor nye IC5-tog og nye eldrevne lokomotiver og vogne har en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark i 2030 – og dermed bidrage til at sikre den grønne omstilling.

– Projektet har været længe undervejs, og DSB og projektet har også været udsat for en del kritik i lokalområdet i Næstved, hvor der har været skrevet og sagt meget om dets beliggenhed og udseende, men hvor det er DSB’s opfattelse, at vi nu har fået tilpasset projektet bedst muligt til de mange indsigelser og ønsker, siger Flemming Jensen, adm. direktør i DSB.

Effektiv proces
Værkstedet som DSB bygger i Næstved skal, sammen med øvrige værksteder der opføres i København og Aarhus, anvendes til vedligehold af de nye vogne og eldrevne Vectron-lokomotiver, samt de nuværende dobbeltdækkere. I Næstved skal der foretages service af primært det materiel, der varetager den internationale og den regionale trafik, og i Aarhus og København er det de nye IC5 tog, der skal serviceres.

– Vi glæder os naturligvis meget over, at projektet, er kommet så meget i mål, at vi kan indgå aftalen med MT Højgaard Danmark om selve byggeriet. Det har været en succesfuld og effektiv proces, hvor vi i tæt samarbejde mellem DSB’s mange funktioner, rådgiverholdet Moe og Holm & Grut, og MT Højgaard Danmark og deres partnere, sammen har udviklet og udformet det komplekse byggeri, siger Flemming Jensen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder