Advokat og partner Thomas Stampe, Lundgrens. Foto: Lundgrens

Ordet er dit: Pas på ny investerings-screeningslov!

Ordet er dit-indlægget er skrevet af advokat og partner Thomas Stampe, Lundgrens

I maj 2021 vedtog Folketinget den såkaldte investerings-screeningslov, som medfører, at udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler kun kan gennemføres med Erhvervsstyrelsens forudgående tilladelse, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. I visse situationer vil et ejendomskøb kunne være omfattet af kravet om screening og godkendelse.

Formålet med screeningsloven er at forhindre, at udenlandske investeringer eller såkaldte særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Det sikres ved, at man med loven har indført tilladelsesordning, hvor investeringer i særligt følsomme områder kræver godkendelse fra Erhvervsministeriet.

Hvilke investorer er omfattet?

De investorer, som er omfattet af screening- og godkendelsesordningen, er i bred forstand ”udenlandske investorer”, hvilket helt overordnet vil sige udenlandske statsborgere eller virksomheder, som ikke er hjemmehørende i Danmark. Det sidste gælder også, selvom “investor” er et dansk selskab, men hvor selskabet ejes eller kontrolleres af en udenlandsk virksomhed eller statsborger. Anvendelsesområdet for de såkaldte “særlige økonomiske aftaler” er lidt smallere, men det skal vi ikke komme ind på her.

Omfattede investeringer

De virksomheder, som er omfattet af loven, og som en udenlandsk investor kun kan investere i med godkendelse fra Erhvervsstyrelsen, er investeringer inden for “særligt følsomme” sektorer eller investeringer i “særligt følsomme” aktiviteter. Hermed menes ifølge loven virksomheder inden for:

1) forsvarssektoren
2) it-sikkerhedsfunktioner, såkaldt “dual use”
3) anden kritisk teknologi
eller virksomheder inden for
4) “kritisk infrastruktur”

Der er udstedt en bekendtgørelse, som nærmere uddyber, hvad der ligger i de nævnte kategorier. Særligt “kritisk infrastruktur” er relevant, når vi har at gøre med ejendomssektoren. Ifølge bekendtgørelsen omfatter “kritisk infrastruktur” for eksempel produktionsfaciliteter inden for energisektoren, som blandt andet faciliteter til lagring af transport af gas og olie. Inden for informations- og kommunikationsteknologi omfatter “kritisk infrastruktur” blandt andet datalagringscentre eller faciliteter til satellit, radio- og tv-transmission.

For det første skal der være tale om et ejendomskøb, hvor køberen – enten direkte eller indirekte – er udenlandsk.

Dernæst skal erhvervelsen omfatte en virksomhed eller aktivitet, som er “særligt følsom”, som defineret i loven.

Ved denne vurdering må der – efter min opfattelse – sondres mellem selve ejendommen, og den aktivitet, som finder sted i den pågældende ejendom. Er der for eksempel tale om investering i en ejendom, som er udlejet til en virksomhed, som driver en særligt følsom virksomhed, vil ejendomserhvervelsen som alt overvejende hovedregel ikke kræve godkendelse.

Hvis ejendomskøbet imidlertid også indebærer, at erhververen kommer til at eje eller disponere over særligt følsomme installationer, er det imidlertid en helt andet sag. Omfatter købet eksempelvis et datacenter, eller et masteanlæg til radio- eller tv- transmission, vil en godkendelse være på krævet.

Konsekvenser ved manglende overholdelse af loven?
Hvis en udenlandsk investor foretager en investering, som er godkendelsespligtig, men undlader at ansøge om det, kan konsekvenserne være alvorlige. Således indeholder lovens kapitel 6 en række regler om, at der kan meddeles forbud mod transaktionen – eller hvis denne allerede er gennemført, krav om, at investeringen afvikles. Yderligere er der i lovens kapital 8 regler om, at Erhvervsministeriet om nødvendigt kan ekspropriere virksomheden.

Anbefaling

Hvis en “udenlandsk” investor har planer om at investere i en ejendom eller et anlæg, som muligvis kan have karakter af en “følsom aktivitet”, bør investor sørge for grundigt at undersøge, om investeringen kan falde inden for lovens rammer. Er dette tilfældet, indeholder loven mulighed for en såkaldt prescreening, hvor Erhvervsstyrelsen på investors foranledning vurderer, om investeringen falder inden for eller uden for lovens godkendelseskrav.

Det anbefales, at problemstillingen identificeres tidligt i transaktionsforløbet, så tidsplanen for transaktionen levner tilstrækkelig tid til, at parterne kan få afklaret, om tilladelse er nødvendigt – og i givet fald at opnå en sådan. Hvis der er krav om godkendelse, som parterne ikke på behørig vis iagttager, kan konsekvenserne være særdeles alvorlige.

Læs alle Ordet er dit-indlæg på estatemedia.dk her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder