Rasmus Jessing. Foto: Cobe

KAB finder ny byggedirektør i Cobe

1. januar 2022 får det almennyttige boligselskab KAB, der administrerer over 65.000 almene boliger i hovedstadsområdet, ny byggedirektør. Det er Rasmus Jessing, der i dag er kommerciel direktør i arkitektfirmaet Cobe, der skifter til KAB, som ejes af en række boligorganisationer og parlamentariske selskaber og ledes af en bestyrelse, der vælges af repræsentantskabet.

43-årige Rasmus Jessing, uddannet arkitekt, har erfaring både fra arkitektverdenen og som bygherre via en stilling som kontorchef i Bygningsstyrelsen.

Efter planen er Rasmus Jessing det første år ’direktørmakker’ med KAB’s nuværende byggedirektør, Rolf Andersson, der med årsskiftet overgår til en stilling som udviklingsdirektør.

– I den rolle skal Rolf Andersson primært fokusere på udvikling af nye by- og boligprodukter og på den måde bidrage til, at vi i KAB-Fællesskabet får realiseret en god andel af de mange tusind almene boliger, der skal bygges i de kommende år.

– Fra 2023 overgår Rolf Andersson til en seniorkonsulentstilling. Til den tid får Rasmus Jessing det fulde direktøransvar for KAB’s aktiviteter på området for by- og boligudvikling, nybyggeri og renoveringer, oplyser KAB.

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder