Boligejendommene Tårnborgvej 6, 8, 10 og 12 i Korsør er blevet solgt til Ejendomsselskabet Christian den 4. Foto: EDC

Investor køber boligejendomme af Bostad

Boligejendommene Tårnborgvej 6, 8, 10 og 12 i Korsør er blevet solgt til Ejendomsselskabet Christian den 4. Bag salget står det amerikanskejede danske ejendomsselskab Bostad.

– Vi er rigtig glade for vores investering i ejendommene på Tårnborgvej i Korsør. Boligerne lever op til moderne standarder, er pænt istandsatte og taler lige ind i vores ønsker. Vi har været i de fleste af boligerne og vil selvfølgelig sikre os, at der ikke mangler at blive udbedret noget. Vi kan konstatere, at alle kvm er udnyttet rigtig godt, hvilket har stor betydning for os, da vi ikke ønsker store boliger, hvor de sidste kvm er svære at udleje eller er dårligt udnyttet, udtaler Casper Abel, ejer af Ejendomsselskabet Christian den 4.

Ejendommene har et samlet etageareal på 1.523 kvm og et grundareal på 1.512 kvm. Ringkjøbing Landbobank har stået for finansiering af opkøbet.

Ejendomsselskabet Christian den 4. P/S med adresse i København K har lige nu samlet 32 lejemål i Korsør og Kalundborg og går efter endnu flere, fremgår det af meddelelsen.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet handlen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder