Blogindlæg skrevet af direktør Michael Preetzmann, Danske Udlejere

Boligminister Kaare Dybvad Bek havde annonceret en mulig tvungen anvisningsret for kommunerne – til privatejede udlejningsejendomme. I en netop (15/6-2021) publiceret aftale mellem regeringen (S), V, DF, SF, KF og LA om ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund” kan bl.a. læses:

Nye muligheder for kommunal anvisning til privat udlejningsejendom

I dag kan kommunalbestyrelser, som har besluttet, at boligorganisationer skal afvise boligsøgende efter reglerne i almenboliglovens § 51, stk. 1 og 59, stk. 4, indgå aftaler med private udlejere om kommunal anvisning til private udlejningsboliger i en periode på seks år.

Læs også Politikere dropper tvangsordning mellem kommuner og private udlejere

Læs også Ejendomdanmark roser ny aftale: Frivilligheden er det rigtige valg

Staten kan refundere kommunens udgifter til godtgørelse af den private udlejer. Parterne lægger vægt på, at kommunerne fortsat har et stort antal boliger til rådighed for kommunal anvisning. Derfor er parterne enige om:

– At udvide de gældende muligheder for kommunal anvisning til private udlejningsboliger, sådan at alle kommuner skal kunne indgå frivillig aftale med private udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver. Flere kommuner vil således kunne anvise boligsøgende med et akut boligsocialt behov samt boligsøgende, som på grund af særlige udlejningskriterier, ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

– At fjerne begrænsningen i lovgivningen, som bestemmer, at der kun kan indgås aftaler mellem en kommunalbestyrelse og en privat udlejer i en periode på seks år. Det bliver således muligt for kommuner og private udlejere at indgå aftaler lige så længe, der er gensidig interesse herfor. Anvisningsretten vil fortsat højest kunne aftales til 25 pct. af ejendommens lejligheder. Kommunalbestyrelsen vil indestå for evt. lejetab i forbindelse med anvisningsrettens udnyttelse samt for evt. fraflytningsudgifter, når en anvist lejer flytter. Kommunen og den private udlejer vil desuden kunne aftale en godtgørelse, som kommunalbestyrelsen betaler til udlejeren. Staten refunderer op til 30.000 kr. pr. udlejning inden for en pulje på 6,8 mio. kr. efter først-til-mølle princippet.

Indenrigs- og Boligministeriet forestår en evaluering af den udvidede kommunale anvisning til privat udlejning i 2025.

I faktaark 3 – Kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme beskrives mulighederne:

Private udlejere skal have bedre mulighed for at tage et socialt ansvar og bidrage til, at kommunerne får adgang til flere boliger til brug for kommunal anvisning.

Det er derfor aftalt, at alle kommuner nu får mulighed for uden tidsbegrænsning at indgå aftaler med private udlejere om at anvise boligsøgende med et boligsocialt behov til private udlejningsejendomme.

Adgang til at indgå aftaler om anvisningsret i private udlejningsejendomme

Med det nye forslag vil kommunalbestyrelser i alle kommuner kunne indgå aftaler med private udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunen til løsning af boligsociale opgaver. Aftalerne mellem kommunalbestyrelser og private udlejere kan indgås uden tidsbegrænsning.

Hermed fjernes de begrænsninger, som hidtil har bestemt, at der kun kan indgås aftaler i kommuner, som havde besluttet at anvende kombineret udlejning, dvs. afvise boligsøgende i områder med mange uden for arbejdsmarkedet – og kun i seks år.

Når der er indgået aftale om anvisning vil kommunalbestyrelse kunne anvise boligsøgende med et akut boligsocialt behov samt boligsøgende, som på grund af særlige udlejningskriterier, ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Anvisningsretten vil højst kunne aftales til 25 pct. af ejendommens lejligheder. Kommunen og den private udlejer vil desuden kunne aftale en godtgørelse, som kommunalbestyrelsen betaler til udlejeren. Godtgørelsesbeløbet kan refunderes af staten. Det maksimale statslige refusionsbeløb udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.

Var der – i første omgang – reelt tale om ren teatertorden fra ministerens side?

Læs alle blogindlæg på estatemedia.dk her

Læs også:

• 
  Ordet er dit: Prisstigninger på byggematerialer må ikke stoppe bæredygtige valg
• 
  Ordet er dit: Bliver massivtræ den nye trend?
• 
  Ordet er dit: Udenlandske, kortsigtede investorer er forsvundet, og priserne er faldet