Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark. Foto: CBRE
Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark. Foto: CBRE

Blog: Bliver massivtræ den nye trend?

Blogindlæg skrevet af Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark

Når vi taler om CO2-neutralitet, fokuserer vi ofte på driftsenergi. Men hvad med materialer?

Det foretrukne materiale i byggebranchen er beton, hvor der hvert år produceres mere end cirka 4 milliarder tons cement globalt. Cirka 8% af verdens samlede kulstofudledning kommer fra cement- og betonproduktion, som udleder cirka et halvt ton CO2 for hvert produceret ton. Stålproduktion, som tegner sig for 6-7% af al udledning, udleder næsten to gange sin vægt i CO2. Der er potentiale i at udbrede genanvendelse af beton, men man er nødt til at tage sig af problemet omkring kulstofudledningen fra cementproduktion. Genanvendelse af stål forventes at øges i takt med overgangen til cirkulær økonomi, hvor materialer som stål skal genbruges.

På grund af udfordringerne omkring cement og stål er massivtræ blevet en interessant tredje mulighed. Massivtræ reducerer CO2-belastningen i byggeriet, fordi kulstofudledningen fra træ er under det halve af beton. Fortalerne for massivtræ ser det som en mulighed for at dekarbonisere byggesektoren og implementere en væsentlig teknisk opgradering.  Vi har set højhuse i træ blive opført over hele Europa:  Mjøstårnet i Brumunddal, Norge; HAUT i Amsterdam, Holland; Lighthouse i Joensuu, Finland; Dalston Lane i London, England and Woodcube i Hamburg, Tyskland.

Træindustrien har oplevet betydelig vækst i det seneste årti. Som strukturelt materiale deler træ dog stadig vandene, særligt fordi der er brug for yderligere research for at håndtere brandsikkerhed, ’floor dynamics’, styrke og holdbarhed. Der er flere forskellige typer massivtræ, som er kendetegnede ved samlings- og sammenføjningsmetoder. En af de mest populære nyere udviklinger i massivtræ er krydslamineret træ (CLT). I CLT limer man brædder sammen i et forskudt mønster, og hvert stykke ligger i en ret vinkel mod det næste, hvilket giver det færdige produkt større styrke.

Markedet for krydslamineret træ: Globale trends i industrien

Det globale marked for CLT, der estimeres til USD 992 mio. i 2020, forventes at nå en størrelse på USD 2,5 mia. i 2027 og vækste med en annualiseret flerårig vækstrate (CAGR) på 13,9% i perioden 2020-2027 (Intrado). CLT-markedet i USA estimeres til USD 267 mio. i 2020. Kina forventes at nå en markedsstørrelse på USD 561 mio. i 2027 med en CAGR på 18,2% i perioden 2020-2027. Andre geografiske markeder, der er værd at notere sig, er Japan og Canada, som hver forventes at vækste med henholdsvis 9,8% og 12,2% i perioden 2020-2027. I Europa forventes Tyskland at vækste med omkring 11% CAGR (Intrado).

Indtil for nylig krævede massivtræskonstruktioner en alternativ godkendelsesproces hos International Building Code (IBC) i USA, hvilket øgede projektets omkostninger og forlængede tidshorisonten. I IBC-revisionerne i 2021 blev denne hurdle fjernet, da trækonstruktioner op til 18 etager blev tillladt. Derudover har Frankrig for kort tid siden krævet, at alle offentlige bygninger fra 2022 skal indeholde 50% træ eller andre bæredygtige materialer.

 

Fem fordele og ulemper ved at bruge træ som strukturelt materiale

Fordele

1: Lettere strukturer sparer på fundamentet. Hurtigt og nemt at håndtere på site

2: Nemt at præfabrikere og velegnet til modulkonstruktioner

3: Mindre kulstofudledning end stål eller beton. Binder kulstof

4: Fungerer godt i tilfælde af jordskælv

5: Tilgængeligt lokalt i mange verdensregioner

Ulemper

1: Kan være nødvendigt at tilføje materiale for at hjælpe med varmemæssig og akustisk ydeevne

2: Kræver en pålidelig og bæredygtig kilde

3: Er endnu ikke dokumenteret over 18 etager

4: Strukturen skal holdes tør for at undgå råd

5: Mangel på design- og konstruktionsekspertise

 

Vigtigheden af bæredygtigt skovdrift

Som ved mange andre alternativer er der fordele og ulemper ved at anvende træ. Faldgruben er, at massivtræsproduktion skal kobles med bæredygtig skovdrift. Selve systemet afhænger dog af et uændret klima og af skove, der fortsætter med at vokse, hvor de har været; et paradigme, der er udfordret af selve klimakrisen, som gør træ attraktivt. Definitionen på massivtræ er, at træet indkøbes ved hjælp af bæredygtige metoder fra skove, der er forvaltet bæredygtigt. IPCC studiet fra 2019 ’Climate Change and Land’ bekræfter, at bæredygtig skovdrift kan bidrage til klimatilpasning og vende påvirkningen af klimaforandringerne i forhold til ødelæggelse af jorden. ”I det lange løb vil en bæredygtig skovdriftsstrategi rettet mod at opretholde eller øge skovens kulstoflagre, samtidig med at den producerer et vedvarende årligt udbytte af træ, fibre eller energi fra skoven, generere den største vedvarende reduktionsfordel” (IPCC).

Konklusion

Materialevalg har konsekvenser, fordi der er stor variation i miljøpåvirkningen. Udover at være bæredygtig og genanvendelig har træ mindre kulstofudledning. Nye muligheder opstår, når man gentænker måder at anvende træ på; særligt konstruktioner som kan drage fordel af materialets lette vægt. Slutteligt kan trækonstruktioner bidrage positivt til at mindske klimaforandringerne, såfremt de er baserede på bæredygtig skovforvaltning.

Læs alle blogindlæg på estatemedia.dk her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Emil Harritshøj: Sug viden til dig og husk at dele ud af din egen