COO Per Vinther Larsen (til venstre) og adm. direktør Jesper Friis Poulsen, begge JFP. Foto: JFP

MT Højgaard-direktør får nyoprettet direktørstilling hos konkurrent

1. september er Per Vinther Larsen tiltrådt i en nyoprettet stilling som COO i entreprenørvirksomheden JFP med hovedsæde i Herning.

Per Vinther Larsen kommer fra en stilling som direktør for MT Højgaard Vest, hvor han har været i sammenlagt 13 år.

– Vi er meget glade for at have fået Per Vinther Larsen ombord og glæder os til samarbejdet. Per er særdeles kompetent inden for en lang række områder, ikke mindst ledelsesmæssigt. Med hans 28-årige erfaring fra både MT Højgaard, Aarsleff og Skanska er det en klar styrkelse af vores organisation, siger adm. direktør Jesper Friis Poulsen, JFP.

Per Vinther Larsen ser selvsagt frem til nye udfordringer.

– Jeg ser et stort udviklingspotentiale hos JFP. Der er et solidt fundament, som der bygges videre på, en velkørende forretning og en unik kultur, som jeg glæder mig til at blive en del af. Jeg går meget ind for synlig ledelse, så jeg ser frem til at komme ud på pladserne, siger Per Vinther Larsen.

Regionsdirektør bliver teknisk chef
Sammen med Per Vinther Larsens ansættelse får regionsdirektør Niels Henrik Madsen nyt ansvarsområde.

Niels Henrik Madsen har været i JFP siden 2011 og blev teknisk chef 1. september. En stilling, som han har bestridt tidligere. Han skal arbejde sammen med Per Vinther Larsen om projektering, byggeproces og aflevering, og han får en sparringsrolle i forhold til kalkulation. Niels Henrik Madsen skal ligeledes varetage ledelsen af projekteringslederne.

MT Højgaard Danmark lancerede onsdag en ny strategi for at styrke konkurrenceevnen på kort sigt og sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling. Den nye strategi koster endnu en afskedigelsesrunde i entreprenørkoncernen. Afskedigelserne bliver gennemført 7. september.

Læs mere i Ny strategi i MT Højgaard koster endnu en afskedigelsesrunde

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder