Foto: EUD

MT Højgaard hyrer gammel kending til at lede milliardprojekt

MT Højgaard har ansat Simon Issing Nielsen som ny seniorprojektudviklingschef. Han skal forestå den fortsatte ledelse af Dalum Papirfabrik-projektet, som er et af virksomheden vigtigste projekter.

Simon Issing Nielsen kommer fra en stilling som adm. direktør i EUD og har tidligere været projektudviklingschef i MT Højgaard. Han skal referere til projektudviklingsdirektør Finn Mortensen, som er ansvarlig for projektudviklingsteamet i vest.

– Vi er begejstrede for at have Simon Issing Nielsen tilbage. Simon har tidligere været en del af MT Højgaards Projektudviklingsteam, så vi kender ham allerede som en stærk faglig kapacitet og en god kollega og samarbejdspartner. Simon har et indgående kendskab til vores forretning, så han ved, hvad han går ind til, og er en stærk tilføjelse til vores hold, siger Christina Jørgensen, direktør for MT Højgaard Projektudvikling og OPP.

Simon Issing Nielsen har mere end 10 års erfaring i projektudvikling inden for retail, bolig og erhverv. Simon har arbejdet som projektudvikler i det tidligere IBI Danmark, Sjælsø Gruppen og senest EUD, som er ejet af Dansk Boligbyg.

Simon Issing Nielsen overtager Dalum Papirfabrik-projektet fra Mads Bue Mørk, som har sagt ja til nye udfordringer hos Arla. Christina Jørgensen giver Mads Bue Mørk sin bedste anbefaling med i bagagen.

– Vi er drønærgerlig over at miste Mads – både fagligt og kollegialt. Mads har med sin åbne og direkte facon bidraget væsentligt til at levere nye projekter til forretningsområdet Projektudvikling – og som det væsentligste projekt Dalum Papirfabrik. Vores dør står åben, hvis Mads skulle savne developerbranchen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder