Nomineret til Ejendomsprisen 2024: Munkebjerg Park

Den 5. september på Ejendomsdagene uddeles årets ejendomspriser. Henover sommeren bringer vi hver dag et indblik i de projekter, der er nomineret. I dag fra kategorien Årets Projekt.

Det andet projekt, der er nomineret i kategorien, er bydelen Munkebjerg Park i Odense, som Barfoed Group står bag.

Munkebjerg Park er nomineret, fordi det er lykkedes at blive Danmarks første DGNB-certificerede bydel. En hæder, der har kostet 300 siders dokumentation og to fuldtidsmedarbejdere i to år.

Bydelen er et godt eksempel på en bydel med flere forskellige boligtyper i kombination med erhverv, og det er lykkedes at skabe et sammenhængende kvarter rundt om et gadekær med mere end 600 boliger og lejere som Nykredit og PwC foruden en dagligvarebutik, et træningscenter og en daginstitution.

Prisen for Årets Projekt går til bedste nye projekt eller projekt-ide i 2023/2024. Prisen kan gives for projektet som helhed, for den arkitektoniske udformning eller for en særlig struktur. Andre priser belønner og priser særligt arkitektur, men projektprisen går til den bygherre/team, der har valgt at bevilge pengene og taget risikoen.

Ejendomsprisen består som altid af 5 individuelle priser i 5 kategorier med 5 nominerede i hver.

I 2023 stemte næsten 4.000 læsere på, hvem der fortjente priserne, og vi håber, at mindst lige så mange vil være med i år til at sikre bredden og diversiteten i de endelige prisvindere.

Fra i dag og frem til 23. august er det muligt at stemme på, hvem der fortjener at stå på scenen og få overrakt priserne den 7. september, og hvem, der for alvor har gjort en forskel for branchen i år enten ved at have ydet en særlig indsats, have fundet på en ny smart måde at gøre tingene på i branchen eller simpelthen ved at tilføre branchen noget nyt.

Se alle tidligere vindere her

Se de nominerede her – bemærk, at man scroller inde i vinduet for at stemme i alle 5 kategorier:

Opret din egen spørgeundersøgelse til brugerfeedback





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder