En af de markante danske ejerledede aktører i ejendomsbranchen fik i denne uge Managing Partner, og der er grund til at hæfte sig ved udnævnelsen hos Thylander. Der har nemlig tidligere været andre i spil fra intern side, men det har ikke fungeret eller de har villet noget andet, og Lars Thylander har været nødt til at genindtræde som adm. direktør. Nu forsøger han igen og denne gang med Bjarke Mikkelsen, der har kapital nok til ikke bare at blive ny adm. direktør, men kunne indtræde som partner efter at have solgt sin virksomhed, Daraz, til den kinesiske internetportal Alibaba.

Det er en spændende udvikling i Thylander, som de færreste nok havde set komme. Men måske også starten på en tendens, der kan vise sig at blive nødvendig i de kommende år for at kunne udvikle ejendomme til internationale investorer såvel i Danmark som i udlandet.

Men for helt at forstå, hvorfor det er så sjældent at se en CEO uden ejendomsbaggrund i ejendomsbranchen, så lad os lige se, hvad der kendetegner branchen, og hvorfor det er så svært at komme ind udefra.

Det er der især tre grunde til:

– Den ene er, at der er tale om et forholdsvis komplekst marked. Det gælder, når det er eksisterende ejendomme, hvor man ikke bare kan se på indtægter og udgifter, men er nødt til at have både kreativitet og visioner for at kunne se potentialet. Når man så har lært det, så kan det sjældent direkte skaleres, fordi hver ejendom er forskellig på forskellige beliggenheder.

– Hvis man begynder på byggeprojekter, bliver det endnu mere komplekst. Både i forbindelse med nybyggeri og transformation. For her er der nemlig et hav af partnere – eller leverandører om man vil – som skal koordineres og serviceres, når først man er over det nogle gange årelange arbejde med lokalplaner, kommunale godkendelser og meget andet godt.

– Og så er der den sidste og måske vigtigste ting i den danske ejendomsbranche. Selvom den er øget de seneste år, så er graden af transparens nemlig stadig lav. Man skal kende nogen, der kender nogen, og der bliver skabt tætte relationer. De store transaktioner og byggeprojekter kræver nogle gange flere års samarbejde, og derfor kommer man tæt på hinanden. Det bliver det som nogle kalder en “people business” og andre hælder til en “fætter-kusine fest”, når branchen tager på Mipim eller Ejendomsdagene.

Alligevel er der af og til nogle, der kommer ind med stor succes. Mikkel Bülow-Lehnsby og Rasmus Nørgaard, der stiftede Nrep, er to eksempler på profiler med erfaring fra internationale investeringsbanker, som har taget den danske ejendomsbranche med storm, selvom de oprindeligt ikke var i ejendomsbranchen. Men det kræver en ultrastejl læringskurve og/eller gode mentorer i organisationen, der kan lære fra sig. Det bliver opgaven hos Thylander nu.

De kommende år vil vise, om det bliver en generel tendens, at der kommer flere “udefra” på topposter. Men det er et faktum, at ligesom med regeringens ishockeystav, som er blevet et symbol på den grønne omstilling, så har ejendomsbranchen nok heller ikke helt taget ind, hvad der rammer dem om ikke så længe, og det kan betyde, at der er brug for nye kompetencer.

Et vink med en vognstang i den retning kom fra det internationale analyseinstitut Deepki i denne uge, som ganske vist selv sælger IT-løsninger til styring af ESG-aftryk, men ikke desto mindre har en pointe i deres interview med 250 profiler fra ejendomsbranchen i Europas største lande.

Næsten halvdelen mente, at op mod 30 procent af deres ejendomme i princippet kunne betegnes som “stranded assets” – altså ejendomme, som kun vanskeligt kan sælges eller udlejes.

Det bliver forstærket af, at “lige om lidt” så rammer EUs nye bygningsdirektiv formentlig, og så skal alle nybyggede ejendomme være nul-emissionsbygninger fra 2030. Mens de 16 procent ”værste” erhvervsbygninger i EU skal renoveres inden 2030, og de 26 procent ”værste” bygninger skal renoveres inden 2033.

For at kunne leve op til den slags krav, så kræves der en uhørt grad af systematik blandet med kreative løsninger, og selvom ishockeystavens lov handler om, at der nok bliver opfundet noget lige om lidt, der kan hjælpe os, så skal der nok mere til end det.

Derfor er der brug for nye tilgange til det at udvikle og drive ejendomme for det næste skridt bliver, at hvis man ikke lever op til kravene, så kan ejendommene ikke finansieres.

Det bliver en stor udfordring for mange i de kommende år, og derfor er der grund til at tænke godt igennem om, man har de rigtige kompetencer i ledelsen rundt omkring i ejendomsbranchen til at favne hele paletten – både de traditionelle ejendomsbranchekompetencer, men også alt det, der skal sikre, at man bliver en af dem  med færrest “stranded assets”. Det er en bred palette, og mit bud er, at vi vil se mere bredde på direktionsgangene i de kommende 5 år.

Fik du læst de seneste kommentarer af chefredaktør Kamilla Sevel? Find dem her:

Om ejendomsbranchen på årets Folkemøde: Langt om længe: Sådan tog ejendomsbranchen til Folkemødet

Om den konsekvenserne af Den sorte svane: Halloo…hvor er I henne?