Henrik Køhn. Foto: Thylander Gruppen
Henrik Køhn. Foto: Thylander Gruppen

Henrik Køhn skifter fra Thylander til Fokus

Efter 11 år hos Thylander skifter partner og Head of Investments, Henrik Køhn, til Fokus Nordic.

Hos Fokus Nordic bliver han ny Chief Investment Officer.

Dermed er han den direkte afløser for Carl Johan Collet, der stoppede pludseligt i organisationen kort før jul 2023.

Adm. direktør i Fokus Nordic, Tonny Nielsen, har kendt Henrik Køhn gennem mange år og glæder sig over skiftet.

– Jeg glæder mig over, at Henrik tiltræder og skal være med til at udvikle forretningen yderligere, siger han til Estate Media.

Henrik Køhn tiltræder Fokus Nordic 1. maj.

– Jeg ser det som en rigtig spændende mulighed at blive en del af Fokus Nordic. Jeg kan rigtig godt lide den platform, som de har opbygget på det nordiske marked, og glæder mig til at blive en del af den, siger Henrik Køhn til Estate Media og tilføjer:

– Efter 11 år hos Thylander var det tid til at prøve noget nyt og få nogle nye input. Mit hjerte har banket for den organisation, og jeg ønsker dem alt det bedste fremadrettet, siger han.

For Thylander-organisationen betyder det samtidig farvel til endnu en markant profil i toppen af organisationen.

I december stoppede Thylander samarbejdet med viceadm. direktør Søren Vendelbo og COO/CFO Mikkel Rosendahl.

Ifølge Thylander sker det på grund af et nyt strategisk fokus.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder