Fysiurgisk hospital i Hornbæk, der snart bliver til hotel. Foto: Copi Group.

International manager skal drive ikonisk Hornbæk-hotel

I april kunne statens ejendomsselskab Freja Ejendomme fortælle, at de havde solgt den ikoniske ejendom ved Hornbæk strand, der i dag huser fysiurgisk hospital til ejendomsudvikleren Copi Group, der er mest kendt for opkøb og istandsættelse af luksuriøse lejligheder i det indre København.

Nu er der kommet navn på, hvem der på vegne af Copi skal imødekomme de enorme ambitioner og drive det kommende hotel i Hornbæk. Det bliver IHA, Independent Hospitality Associates, der på vegne af Copi skal stå for driften af det kommende strandhotel i Hornbæk.

IHA, der er kendt for sin ekspertise inden for hotel management i det 5-stjernede marked og allerede er til stede i både Danmark og Schweiz, kommer til at spille en afgørende rolle i at bringe visionen for det nu forhenværende hospital, der i 1935 oprindeligt blev opført som badehotel, til live.

Fysiurgisk hospital i Hornbæk, der snart bliver til hotel. Foto: Copi Group.

IHA har en bred vifte af tjenester og løsninger, der er skræddersyet til at imødekomme de mange og unikke behov, som hoteller og feriesteder har over hele verden. Her i Danmark er IHA kendt for at stå bag driften af Hotel d’Angleterre, og de har derfor allerede konkret erfaring med at drive luksushoteller på vegne af deres ejere her til lands.

– Vi er glade for at kunne annoncere vores partnerskab med IHA for vores nye, kommende 5-stjernede hotel i Hornbæk, siger stifter Jesper Brunander, Copi.

Målet for de to virksomheder er at levere ekstraordinære oplevelser – at skabe en hoteloplevelse, som vil efterlade mindeværdige indtryk hos gæsterne.

– Deres omfattende ekspertise og engagement for at levere enestående gæsteoplevelser stemmer perfekt overens med vores vision for dette ikoniske vartegn. Vi er overbeviste om, at vi i et tæt samarbejde kommer til at sætte nye standarder for fremragende service i hotelbranchen, siger Jesper Brunander.

Lucas Johansson, CEO, IHA og stifter Jesper Brunander, Copi. Foto: Copi Group.

Det nye 5-stjernede hotel i Hornbæk forventes at slå dørene op i sommeren 2025. Mere end 5000 kvm og omkring 70 værelser med en indbydende terrasse og en afslappende lounge. Stueetagen vil være åben for offentligheden året rundt med en udsøgt restaurant, spa & wellness, og hotellet vil desuden være velegnet til både forretningsseminarer, fester, bryllupper osv.

– Vi er meget begejstrede for at arbejde så tæt med Copi og være en del af et projekt med en så unik vision. I IHA er det ambitionen at bidrage fuldt ud fra de allerførste stadier og sikre, at projektet bliver en succes – både med hensyn til gæsternes tilfredsstillelse og ejerens investering. Vores 360°-tilgang til hotelbranchen skal på vegne af Copi omsætte visionen til virkelighed, og vi er overbeviste om, at dette ambitiøse projekt vil give Hornbæk en national og international profil, siger CEO Lucas Johansson, IHA.

IHA arbejder bevidst bag scenen
International Hospitality Associates er en hotel management-virksomhed, der arbejder med at skabe skræddersyede løsninger inden for alle aspekter af hoteldrift for ejere af selvstændige luksusejendomme. IHA har base i Schweiz med et team af erfarne ledere inden for alle aspekter af luksushotelbranchen, lige fra daglig drift til transformationel strategi. IHA adresserer hotellets drift og service indefra, herunder ledelsesudvikling, design & arkitektur, indtægtsstyring, CRM og digital markedsføring.

IHA kalder sig selv for en diskret partner, der skaber succes for eksklusive, selvstændige hoteller og sikrer, at hver ejendoms omdømme og brand styrkes for i sidste ende at maksimere værdien af hver kundes investering.

Copi investerer i og udvikler ejendomme, primært i Københavnsområdet samt i Frankrig, England og Schweiz og har gjort det gennem mere end 20 år lige fra køb af ejendommen til salg og yderligere forvaltning.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder