onsdag 14. juni 2023 15:43
Internationale navne på plads på Ejendomsdagene
Asiatiske investorer forventes at blive blandt de største i Europa i de kommende år. Samtidig forventes flere og flere vestlige investorer at inkludere Asien i porteføljen.
Derfor er det toprelevant, at den danske ejendomsbranche forstår det asiatiske ejendomsmarked. Det bliver der mulighed for at få et kig ind i på Ejendomsdagene 2023, hvor Susheela Rivers, Partner og Head of Real Estate for Asia Pacific i DLA Piper. Hun kommer og fortæller om de asiatiske kapitalstrømme og investorernes bevægelser og prioriteter.
I DLA Piper har hun rollen som Global Co-Chair for Real Estate sektoren og er desuden Global Governing Trustee ved Urban Land Institute samt formand for ULI Hong Kong. Med sin stærke faglighed og store drive er hun en stærk rollemodel og har siden 2019 været global Co-Chair i DLA Pipers Leadership Alliance for Women, der har til formål at styrke kvinders indflydelse og lederskab både i virksomheden og samfundet. Hun er også bestyrelsesmedlem i British Chamber of Commerce i Hong Kong.
Måske læste du for nylig i Berlingske om danske Philip Lund-Nielsen, der bor i Miami, hvor han er medstifter af og ansvarlig for den amerikanske del af Cobod International, verdens førende leverandør af 3D-printere til byggesektoren. Han er med via et link på Ejendomsdagene, hvor han fortæller om sit amerikanske eventyr, der noget utraditionelt startede med en brækket rygsøjle og en efterfølgende depression.
Men udover de internationale profiler er der også allerede et massivt line-up af spændende profiler fra ejendomsbranchen, der i løbet af de to dage vil give deres syn på det omskiftelige og svært-aflæselige vacuum, som markedet står i lige nu. Blandt andet kommer afslutningsdebatten til at inkludere Michael Bruhn, direktør, PFA Ejendomme, Marius Møller, ejendomsdirektør, PensionDanmark og Søren Vendelbo Jacobsen, Deputy CEO og partner, Thylander, mens adm. direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen i en samtale med chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, vil se på branchens udvikling over de seneste 30 år, hvor han har været med til at udvikle den.
Kapaciteten på Ejendomsdagene er udvidet i 2023, men allerede nu er der få pladser tilbage, og det forventes, at der snart vil være venteliste i lighed med tidligere år. Ejendomsdagene byder som tidligere år også på festmiddag, prisuddeling og fælles netværksaktiviteter.
Tilmelding på ejendomsdagene.dk
Læs også Nu er det tid til at nominere branchens bedste eller Se alle tidligere prismodtagere her
Læs også Vandt projektprisen på Ejendomsdagene: Nu er der rejsegilde
Læs alle nyheder om Ejendomsdagene her