Boligdagene 2022. Foto: Claus Sall.

Mere end 120 er nu tilmeldt Boligdagene

Mere end 120 deltagere er tilmeldt årets Boligdagene. Branchen mødes for at drøfte boligmarkedets udvikling midt i en tid, hvor der er mixede signaler i markedet. Selvom der er et stort behov for boliger er de høje renter med til at gøre det svært for mange udviklere at få projekterne til at hænge sammen. Samtidig er kravene til de boliger, der bliver udviklet stigende både, hvad angår pris, bæredygtighed og konceptualisering.

Det er nogle af de temaer, som paneldeltagere og oplægsholdere går tæt på i løbet af de to dage på Boligdagene den 13.-14. april på Koldingfjord Hotel. Her bliver hele markedet løbet igennem og alle de væsentligste forhold omkring det at udvikle og bygge boliger i øjeblikket.

Chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen indleder og får følgeskab af flere mæglere, der giver deres bud på markedet netop nu, inden der bliver en borgmesterdebat med omdrejningspunkt om en af tidens største udfordringer nemlig, hvordan udvikler man nye byområder, og hvordan gør man det bedst i samarbejde mellem offentlige og private udviklere.

Nicolinehus set fra landsiden. Bagest kan man ane den nordlige bygning. Markedshallen ligger med adgang fra strædet mellem de to bygninger. Foto: Kontraframe.

Der bliver også flere konkrete nedslagspunkter i løbet af de to dage, hvor man kan hente inspiration fra nogle af de markante projekter, der er i markedet i øjeblikket. Det bliver blandt andet Nicolinehus i Aarhus, Stejlepladsen i Københavns Sydhavn og udvikling af Naturbydelen Ringkøbing, som er Ringkøbings bud på en helt ny bydel.

– Noget af det mest spændende på årets Boligdagene bliver den debat, vi har på dag 2 om bæredygtighed. Der er slet ikke nogen tvivl om, at der er rigtig mange tilgange til bæredygtighed i branchen i øjeblikket og mange famler måske lidt i forhold til, hvordan de griber det an. Der er også et markant dilemma mellem professionelle krav og forbrugeradfærd, så hvordan balancerer man bedst det mellem værdiskabelse og klimahensyn. Det bliver spændende at høre så kompetente aktørers bud på, siger konferencechef Kim Plesner, Estate Media.

Kristina Olsen.

Desuden kommer Kristina Olsen, som mange kender fra hendes tid som adm. direktør for Bonava, fra Bruxelles og giver et eksklusivt indblik i de seneste nye tendenser indenfor udvikling af studieboliger, og så slutter Boligdagene af med et ekstraordinært line-up, der afspejler bredden af investorer og udviklere i markedet netop nu.

– Og så må man ikke glemme vores boligquiz med Christian Degn, der hører til i den mere underholdende del af programmet. Det bliver spændende, hvem der er er bedst til at tippe prisen på en boligudlejningsejendom eller et projekt i år, siger Kim Plesner.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder