Irma lukker. Her Østerbrogade 135 på Østerbro i København, der tidligere er en ejendom, der er blevet solgt. Foto: CBRE.

Coop dropper Irma – 17 butikker lukker

Coop skærer ned på antallet af butikskæder i koncernen, og det koster Irma-butikkerne livet. Fremover vil dagligvareselskabet kun drive tre kæder – Coop, 365 Discount og Brugsen.

Det betyder, at de fleste Irma-butikkerne konverteres, så de høre rind under en af de tre kæderne, mens de 17 resterende lukker.

Irma-brandet vil dog blive videreført på den måde, at en række Irma-vare rfortsat vil kunne købes i Coops butikker.

Årsagen til omlægningen er den nedgang i omsætningen og resultatet, som både Coop og de andre dagligvareselskaber har mærket som følge af inflation og højere omkostninger, forklarer koncerndirektør Kræn Østergaard Nielsen.

– Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer.

– Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb, siger han.

Lukker omkring 1. april
Irma-butikkerne fortsætter normalt frem til omkring 1. april, hvorefter konverteringerne og lukningerne begynder, løbende frem mod årsskiftet.

Kort før jul meddelte Coop, at man ville lukke 12 Dagli’ Brugser. Læs mere her

Og Coop er ikke den eneste koncern, der har måttet tage træffe tunge beslutninger som følge af den turbulente verdensøkonomi. Aldi har valgt helt at trække sig ud af det danske discountmarked. Læs mere her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder