Esper Christophersen. Foto: Presse

NCC finder ny direktør for boligbyggeri i ATP Ejendomme

Esper Christophersen bliver ny direktør for boligbyggeri i NCC i Danmark, oplyser den svenskejede entreprenør- og udviklingskoncern.

Som direktør for boligbyggeri skal Esper Christophersen fokusere på boligprojekter med henblik på at øge NCC’ markedsandel på boligområdet. Det sker samtidig med, ’at det stærke fokus på erhvervsbyggeri fastholdes og udvikles’.

– Vi har udviklet stærke kompetencer inden for high-end-boligprojekter og ser samtidig et uindfriet potentiale i det bredere boligmarked og i konceptbyggeri på boligområdet, siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør for NCC Building Danmark.

Han hæfter sig ved, at analyser af pipeline og markedstal – trods udfordringer med situationen i Ukraine, inflation og rentestigning, som naturligvis også har påvirket boligmarkedet – fortsat viser et potentiale på boligmarkedet såvel som inden for erhvervsbyggeri.

Esper Christophersen får som direktør ansvar for at udvikle boligbyggeriet. Han kommer med solid erfaring fra branchen med erfaring fra entreprenørsiden hos MT Højgaard og BAM og fra bygherreside hos ATP Ejendomme, hvorfra Esper Christophersen nu skifter.

Han vil referere til Palle Bjerre Rasmussen og indgå i Building Danmarks ledergruppe.

Esper Christophersen har første arbejdsdag som direktør for boligbyggeri i NCC mandag den 5. september.

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder