Flerbrugerkontorhuset HUB1 i Ørestad. Foto: EDC.

Japansk it-kæmpe flytter til Ørestad i nyt kontorhus

Den japanske it-virksomhed Nomura Research Institute (NRI), der har mere end 50 kontorer i hele verden, blandt andet i Tokyo, New York og Texas, flytter nu til København for at arbejde på det skandinaviske marked.

Det oplyser EDC International Poul Erik Bech, som i samarbejde med Jones Lang LaSalle (JLL) har hjulpet KLP Ejendomme med at finde en lejer. NRI med over 16.000 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 4,9 milliarder dollar – omkring 36 milliarder kr. – flytter ind på 804 kvm i flerbrugerkontorhuset HUB1 i Ørestad.

– Vi er glade for, at NRI nu har valgt at bosætte sig i vores ejendom i Ørestad. Det viser meget tydeligt, at København er konkurrencedygtig og ikke mindst, at Greater Copenhagen som metropolregion er interessant for globale virksomheder. Vi sigter specifikt efter det segment i området, så vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde de rette rammer til en så teknisk tung virksomhed, siger adm. direktør Søren Risager-Hansen, KLP Ejendomme.

Danske KLP Ejendomme er et datterselskab af KLP Eiendom, der er det norske pensionsselskab KLP’s ejendomsinvesteringsdel.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder