Danica Ejendomme har netop købt ejendomme på Stockholmsgade og Upsalagade på Østerbro for knap 300 millioner kr. Foto: Danica Ejendomme

Danica køber boligejendom på Østerbro for 300 millioner kr.

Danica Ejendomme har ambitioner om en større portefølje af ejendomme i de større danske byer. Derfor har selskabet nu betalt lige knap 300 millioner kr. for en ejendom på Stockholsmgade og Upsalagade på Østerbro i København med 100  andelslejligheder. Danica Ejendomme overtager ejendommen 1. juli 2022.

– Det er en velholdt og velbeliggende ejendom i hjertet af København, hvor det er attraktivt at bo. Som investor er det også særdeles positivt, at samtlige lejemål allerede er udlejet, så investeringen fra start kan give et positivt afkast til Danicas pensionskunder, siger Michael Nielsen, adm. direktør i Danica Ejendomme.

Danica Ejendomme har for nyligt solgt fem boligejendomme til Thylander Gruppen for et stort trecifret millionbeløb, og derudover en række erhvervsejendomme – alt i alt salg for ca. en milliard kroner.

– Vores strategi er, at vi på den ene side trimmer vores portefølje og skiller os af med ejendomme, som er for små og tunge at administrere for en stor investor som os og som geografisk er spredt rundt i landet, og på den anden side vil vi gerne øge andelen af især boliger men også erhvervsejendomme i de større danske byer, hvor der er stor efterspørgsel. Det mener vi vil give vores pensionskunder det bedste langsigtede afkast, siger Michael Nielsen. 

Fakta om ejendommen:
Sælger er Andelsboligforeningen Lørups Ridehus
Ejendommen er bygget i 1933
Ligger på Stockholmsgade og Upsalagade i København Ø, tæt på det grønne område Østre Anlæg og Søerne i København
100 lejligheder med en snitstørrelse på ca. 70 kvm.

Fakta om Danica Ejendomme:
Er en del af Danica Pension, og investerer i ejendomme på vegne af Danicas 800.000 pensionskunde
Ejer ejendomme for cirka. 38 milliarder kr.
31 procent af porteføljen består af erhvervsejendomme. 22 procent består af butikscentre. Boligejendomme og projektbyggerier tegner sig hver især for 21 procent. Udland for 5 procent.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder