torsdag 12. maj 2022 07:03
Ny Dades-direktør vender retur fra Nrep
Niels-Peter Edvardsen er vendt tilbage til Dades som investeringsdirektør, oplyser ejendomsselskabet.
Han tiltrådte 1. maj, hvor han sammen med det øvrige team skal stå i spidsen for køb af nye ejendomme og investering i nye projekter for at styrke Dades’ ejendomsportefølje.
Niels-Peter Edvardsen vil i sin stilling også komme til at arbejde tæt sammen med ejendomsudvikleren og -investoren Nrep, der blandt andet står for forvaltning og udvikling af Dades’ 26 milliarder kr. store ejendomsportefølje.
– Vi er rigtig glade for at have Niels-Peter Edvardsen tilbage i Dades. Med sine mange år i ejendomsbranchen og brede kompetencer inden for køb og salg samt drift af ejendomme bliver han en central aktør i den videre udvikling af Dades’ ejendomsportefølje, siger adm. direktør Søren Kristiansen.
Ifølge Niels-Peter Edvardsens Linkedin-profil skifter han til en stilling som investeringsdirektør i Dades fra en stilling i Nrep, hvor han var Director for netop Dades’ portefølje, som Nrep overtog forvaltningen og udviklingen af i 2021.
Læs mere i Dades overdrager forvaltning af ejendomme for 25 mia. kr. til Nrep
Læs også Dades-direktør: En kæmpe og unik aftale med Nrep, fordi vi outsourcer vores kerneydelse
Inden skiftet til Nrep i sommeren 2021 var Niels-Peter Edvardsen ansat i 16 år i Dades, blandt andet som udlejningschef for selskabets erhvervsportefølje, Head of Asset Management, inden han sluttede som ejendomsdirektør.
Dades, som er et af Danmarks største, privatejede ejendomsselskaber, kunne i oktober 2021 offentliggøre rekordoverskud på godt 1,7 milliard kr. før skat.
Læs mere om selskabets 2020/21-resultater og forventninger til 2021/22:
Dades slår atter rekord – overskud runder 1,7 milliard kr.
Læs alle navnenyheder her