Ejendommen North Galaxy i Bruxelles er opført i 2004 og består af to 28 etagers kontortårne samt et mindre tårn på seks etager. Ud af det samlede areal på 122.000 kvm udgør kontorarealet 105.000 kvm, mens resten er servicearealer. Foto: ATP

ATP sælger kontorejendom for over 4,5 milliarder kr.

ATP Ejendomme har netop solgt kontorejendommen North Galaxy i Bruxelles til den sydkoreanske investeringsbank KB Securities.

Ejendommen er det belgiske finansministeriums hovedkontor, og med sine 122.000 kvm fordelt på 107 m i højden var ejendommen den største i ATP Ejendommes portefølje.

Med en salgspris på ’over 4,5 milliarder kr.’ er handlen den største, enkeltstående ejendomstransaktion i ATP’s historie, oplyser det danske pensionsselskab.

North Galaxy-ejendommen er tegnet af det belgiske arkitektfirma Art & Build og stod klar til brug i 2004. Hidtil har ejendommen huset flere grene af den belgiske regering, blandt andet det belgiske finansministerium.

North Galaxy-ejendommen er tegnet af det belgiske arkitektfirma Art & Build og stod klar til brug i 2004. Ejendommen ligger i District Nord i Bruxelles. Foto: ATP

Dansk rekordhandel i udlandet
Investeringen i 2014 er den største, enkeltstående transaktion i ATP Ejendommes historie og er samtidig den største internationale ejendomsinvestering foretaget af en dansk investor. Det bliver nu fulgt op af det største, enkeltstående ejendomssalg i ATP Ejendommes historie.

– North Galaxy i Bruxelles er en fantastisk ejendom, som giver det belgiske finansministerium rigtig gode rammer. Efter otte års ejerskab og med hjælp fra vores partnere giver vi nu stafetten videre og realiserer et tilfredsstillende afkast til ATP’s 5,4 millioner medlemmer, siger investeringsdirektør André Scharf, ATP Ejendomme, om salget og fortsætter:

– Samlet set er jeg meget tilfreds med, at vi afslutter en af vores største ejendomsinvesteringer meget succesfuldt og med et afkast, som overgår vores oprindelige forventninger. Salget giver os samtidig mulighed for at manøvrere vores portefølje i retning af det danske marked, hvor vi med et mere direkte og aktivt ejerskab kan komme tæt på vores kunder.

Læs også ATP Ejendomme sælger Ørsteds hovedkontor i milliardhandel

CBRE har formidlet salget for ATP Ejendomme. KB Securities er i forbindelse med opkøbet blevet rådgivet af Knight Frank Investment Management.

ATP Ejendomme ejer, driver og udvikler ejendomme og har samlet ejendomsinvesteringer i ind- og udland for cirka 45 milliarder kr.

Læs mere om ATP’s ejendomsportefølje og resultater i 2021:

ATP runder 50 milliarder kr. i mursten

Læs også ATP investerer små 2 milliarder kr. i tre udviklingsprojekter

Læs stort interview med adm. direktør Martin Vang Hansen, ATP Ejendomme, i Estate Magasin nr. 1/2022 her

 

Fakta:  North Galaxy-ejendommen

– Ejendommen North Galaxy er opført i 2004 og består af to 28 etagers kontortårne samt et mindre tårn på seks etager. Ud af det samlede areal på 122.000 kvm udgør kontorarealet 105.000 kvm og resten fungerer som servicearealer. I alt 38 elevatorer betjener de op til 4.000 medarbejdere i bygningerne

– Ejendommen ligger i District Nord i Bruxelles tæt på lufthavnen og overfor en af Bruxelles tre store banegårde, Gare du Nord. North Galaxy huser det belgiske finansministerium og er en central kontorbygning i District Nord

 

Fakta: KB Securities

– KB Securities er en af Sydkoreas største investeringsbanker

– KB Securities har hovedkontor i Seoul og har 4 milliarder dollar i kapital, 100 milliarder dollar i investoraktiver og tæller 3,8 millioner investorer

– KB Securities er en del af KB Financial Group, som leverer mæglertjenester, værdipapirhandel, underwriting, corporate finance, handel med derivater og investeringsforeninger til både professionelle og detailinvestorer

 

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder