Jacob U. Sachse er fra 1. marts Head of Commercial Clients i Newsec Property Asset Management. Foto: Privat

Jacob U. Sachse bliver chef for Newsecs investeringskunder

Newsec Property Asset Management henter Jacob U. Sachse, tidligere adm. direktør i Gaihede, divisionsdirektør i Niras og senest enhedschef i Region Hovedstaden, til en ny rolle som Head of Commercial Clients.

Jacob U. Sachse tiltræder 1. marts, hvor han får det kommercielle ansvar for Newsecs investeringskunder på det danske marked og som leder for Key Account Management.

Med sig bringer 56-årige Jacob U. Sachse ledelses- og salgserfaring fra en række entreprenør- og rådgivningsvirksomheder og har senest arbejdet som enhedschef for Byg og Renovering i Region Hovedstaden med ansvar for alle ombygningsopgaver på regionens 11 hospitaler.

Læs mere i Jacob U. Sachse får nyt chefjob

Erfaren profil med stort netværk
I Newsec får Jacob U. Sachse det overordnede kommercielle ansvar for alle investeringskunder hos ejendomsforvalteren, hvor han skal stå for den strategiske udvikling af samarbejdet med eksisterende kunder.

Adm. direktør i Newsec Property Asset Management, Kim Andersen, glæder sig over, at en erfaren profil med et stort netværk i branchen træder ind i den nye rolle.

– I Newsec ønsker vi at være vores kunders absolut foretrukne samarbejdspartner ved at levere ydelser af høj kvalitet og være de bedste til at sætte sig i kundernes sted og forstå deres behov. Derfor er jeg utrolig glad for at have fået en så kompetent profil som Jacob U. Sachse til at lede vores forretningsområde for investeringskunder. Her skal han i samarbejde med dygtige kollegaer være med til at udvikle kunderelationerne og sikre kundeorienterede løsninger, der kan understøtte vores kunders strategier på ejendomsmarkedet, siger Kim Andersen i en kommentar.

’Skal blive skarpere’
Jacob U. Sachse ser frem til at blive en del af en stor nordisk ejendomsforvalter.

– Jeg glæder mig meget til at skulle udvikle samarbejdet med Newsecs investeringskunder, som jeg ser som nogle af de mest interessante aktører på det danske ejendomsmarked. Vi skal blive endnu skarpere til at afdække kundernes behov, konceptualisere løsninger og gøre dem attraktive for kunderne, så de spiller ind i deres agenda. Det skal selvfølgelig ske i et stærkt samspil med hele vores organisation og mere end 600 dygtige kollegaer, siger Jacob U. Sachse, kommende Head of Commercial Clients.

Newsec Property Asset Management er den største ejendomsforvalter i Nordeuropa med i alt 47 millioner kvm under forvaltning.

Læs også Ejendomsforvalteren Newsec øger top- og bundlinjen

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder