mandag 07. februar 2022 09:24
Ordet er dit: Hvis tid var det eneste reelle aktiv, hvad ville det så være værd?
Ordet er dit-indlægget er skrevet af Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark
Scott Galloway, professor i marketing på New York University Stern School of Business, hævdede for nylig, at innovation i last mile-logistik har skabt mere værdi for aktionærer i de seneste to årtier, end nogen anden innovation tidligere har gjort. Du under dig måske over hvorfor? Fordi last mile-innovation hjælper os alle sammen med at få mest muligt ud af vores tid.
Hvordan definerer man last mile?
Last mile-logistik, også kaldet ’last touch’- eller ’last leg’-logistik, er en proces og ikke udelukkende et ejendomsbegreb. Det er leveringen af varer til forbrugere, eller ’chimney pots’ som det kaldes i branchen. Detailhandlen og/eller tredjepartslogistikfirmaer (3PL) lover at levere varer inden for en bestemt tidsramme og kræver en passende placeret/specificeret bygning for at gennemføre den proces.
For at opnå dette har logistikindustrien ændret forretningsmodeller og implementeret teknologi, der automatiserer processer, øger effektiviteten og forbedrer kundeoplevelsen. Venturekapital (VC) har fået øje på mulighederne, og store pengesumme pumper værdiansættelser af digitalt fokuserede foretagender op på tværs af fragt, levering og lager. Der er dog en bagside, for det betyder øget risiko for investorer, hvis nogle af de virksomheder, der tiltrækker meget kapital, ikke lever op til forventningerne.
Supply chain-teknologi modner
VC-investorer kanaliserede omkring 24,3 milliarder USD ind i supply chain-teknologi startups i Nordamerika og Europa i de første ni måneder af 2021 via 628 handler (PitchBook). Q3 var derfor tredje kvartal i træk med over USD 7 mia. i venturekapitalinvesteringer. Segmentets vækst sker i stigende grad på baggrund af høj aktivitet i ’late-stage’. Dog er meget kapital gået til kategorier i ’earlier-stage’, som dronelogistik, augmented reality-teknologi til lager og ultrahurtig levering. Tilstrømning af kapital i forhold til antallet af nystartede virksomheder driver derfor i høj grad den hurtige stigning i værdiansættelserne.
Ifølge brancheeksperter kan den næste store bølge af VC-finansiering være på vej på mod ’middle mile’, altså de miderste stadier. Selvom der stadig er nogen uklarhed omkring definitionen af ’middle mile’, sammenligner PitchBook det med ’final mile aggregation’. Det betyder grundlæggende startups, der hjælper detailhandlen med at samle flere spillere; benet mellem en pakke forlader et lager, og til den bliver placeret i køretøjet, der fragter den hjem til kunden.
Fremtiden
Det imponerende momentum bringer os til spørgsmålet om, hvad der driver væksten i supply chain-teknologi, og hvor innovationen vil foregå fremadrettet.
1. Vores forventninger som forbrugere er stigende, ligesom vores opfattelse af hvad ’gratis og hurtig’ levering betyder. Da last mile-levering repræsenterer en stor del af de samlede logistikomkostninger, vil virksomheder være fokuserede på at forbedre deres marginer.
2. Virksomheder vil i stigende grad se på 3PL’ere for at omdanne faste udgifter til variable omkostninger. Væksten af ’Supply Chain as a Service’ (SCaaS) vil give virksomheder musklerne til at skalere på en økonomisk overkommelig måde.
3. ESG-agendaen, regional og national lovgivning samt presset fra forbrugere vil bane vejen for, at virksomheder investerer i synligheden af supply chain. Man forudser, at blockchain-teknologi kan ændre dynamikken på det område.
Tilførslen af VC vil gøre startups i stand til at vokse sig større og udvide. Antallet af virksomhedsinvesteringer i startups forventes også at vækste, med særligt fokus på M&A-aktivitet.
Læs alle Ordet er dit-indlæg på estatemedia.dk her