Verdions E20 Park Copenhagen i Solrød. Foto/illustration: Verdion

Verdion i Danmark henter Technical Director

Jacob Rasmussen er blevet ansat som Technical Director i Danmark og får base hos Verdion i København.

Det oplyser den britiske logistikejendomsinvestor og -udvikler. Ansættelsen er en del af en europæisk strategi, der skal styrke Verdions kapacitet inden for både investeringer, udvikling og kapitalforvaltning i takt med, at virksomhedens udviklings- og investeringspipeline vokser.

Jacob Rasmussen er ny Technical Director i Danmark og får base hos Verdion i København. Foto: Presse

Jacob Rasmussen får ansvaret for alle Verdions byggeprojekter i Danmark, herunder E20 Park Copenhagen og Ipark Copenhagen. Jacob Rasmussen har tidligere været ansat som Director i DS Flexhal A/S og som Business Development Manager i Rizzani de Eccher S.p.A. Her har han arbejdet på tværs af Danmark og Sverige med ansvar for at levere større produktionsfaciliteter med særligt fokus på energieffektivitet og sikkerhed, oplyser Verdion.

Jacob Rasmussen er uddannet bygningsingeniør, har et Postgraduate Diploma fra Copenhagen Business School og en Executive MBA fra DTU Executive Business Education.

Ansættelsen af Jacob Rasmussen kommer i forlængelse af ansættelser i Verdions tekniske team i Tyskland tidligere på året, hvor Alptug Taskin er tiltrådt som Senior Technical Project Manager med ansvar for alle tekniske aspekter af selskabets Velf1-fond i landet, og Giancarlo Ciccotelli er tiltrådt som Technical Project Lead – Cost Management med ansvar for Verdions udbudsprocesser i forbindelse med nybyggeri.

I Sverige er Mani Hemmaty blevet ansat som Technical Director. De nyansatte vil rapportere til Verdions CTO (Chief Technical Officer) Peter Peeters.

Seneste opkøb i Danmark
Seneste danske Verdion-opkøb var i oktober, da den britiske logistikinvestor købte to sjællandske logistikejendomme på samlet 28.000 kvm, hvoraf den ene blev sikret i en off-market-transaktion. Bag salget stod to forskellige danske investorer.

Læs mere i Britiske Verdion køber danske ejendomme for over 200 millioner kr.

Verdion, som 1. marts åbnede kontor i Danmark – i København – med Peter Michael Tetzlaff i spidsen, har varslet flere investeringer på vej.

Læs mere i Verdion åbner kontor i Danmark med tidligere CBRE-profil i spidsen

 

Fakta: Verdion

– Britiske Verdion har hovedsæde i London og kontorer i København, Düsseldorf, Frankfurt og Gøteborg. Virksomheden blev i 2010 grundlagt af adm. direktør Michael Hughes og har siden grundlæggelsen etableret en europæisk logistikportefølje på 1,7 milliard euro – over 12,6 milliarder kr.

– Verdion har aktuelt udviklingsprojekter på tegnebrættet på over 1,5 million kvm i Tyskland, Storbritannien, Norden, Benelux og Tjekkiet.

 

Læs alle nyheder om lager- og logistikejendomme her

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder