Managing Director Nadim Stub, Proptech Denmark. Foto: Claus Sall/TT Film

Nadim Stub stopper som adm. direktør i Proptech Denmark

Efter knap tre år, først som stiftende medlem af bestyrelsen i Proptech Denmark og de seneste to og et halvt år som adm. direktør, stopper Nadim Stub som adm. direktør og daglig leder, fordi han skifter til Deas Gruppen, hvor han tiltræder som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships.

Nadim Stub stopper i Proptech Denmark ved udgangen af året, oplyser interesseorganisationen.

Ifølge bestyrelsesformand Rasmus Juul-Nyholm, der har arbejdet tæt sammen med Nadim Stub siden stiftelsen af Proptech Denmark, er der tale om ’et naturligt skifte’.

– Det har hele tiden ligget i kortene, at Nadim Stub skulle bestride posten som adm. direktør i to til tre år og varetage den første meget udviklingstunge opstart. Nadim har netop derfor også skabt en stærk og robust ledelse omkring sig selv samt Innovation Director Sofie Venndt og Hub Director Jakob Stoumman, der nu vil varetage den daglige ledelse i Proptech Denmark, siger Rasmus Juul-Nyholm.

Et langsigtet projekt
35-årige Nadim Stub vil fortsat være tilknyttet Proptech Denmark som rådgiver på udvalgte projekter.

– Vores organisation er i fortsat udvikling, og derfor er det et godt tidspunkt at stoppe, og i øvrigt noget jeg har planlagt over længere tid. Proptech Denmark er et langsigtet projekt, og i den første fase under mit lederskab har fokus været på at skabe opmærksomhed om behovet for innovation, digital forandring og udvikle de grundlæggende rammer for foreningen. Det synes jeg, vi er lykkedes med.

– Vi har samlet det meste af ejendomsbranchen, og i gennemsnit får vi et nyt medlem om ugen. Hver måned afholder vi en til to events, og så har vi gennemført flere innovations- og uddannelsesforløb samt skabt en sund økonomi og en stærk organisation på rekordtid. Det er jeg meget stolt over at have været med til at skabe, siger Nadim Stub.

Proptech Denmark har over 160 medlemmer og en stab på seks personer.

Nadim Stub, der oprindelig er uddannet i organisatorisk innovation og iværksætteri på Copenhagen Business School og Stanford University, kom i 2019 til Proptech Denmark fra en stilling som chef for digitalisering og forretningsdrift i det danske, børstnoterede ejendomsselskab Park Street Nordicom.

Læs mere i Proptech Denmark får ny adm. direktør og formand

Læs alle navnenyheder her

Læs alle artikler om proptech her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder