Nordisk Puls: Heimstadens mega-handel giver genlyd over hele Norden

Velkommen til Nordisk Puls, som er noget i Estate Medias univers af nyheder. Nordisk Puls bringer et overblik over de vigtigste nyheder i den forløbne måned i de nordiske lande udvalgt af chefredaktørerne på Estate Media i Norge og Fastighetsnytt i Sverige, der sammen med den danske redaktion giver et bud på ’talk of the town’ i ejendomsbranchen.

Evergrande, Heimstaden og Akelius’ monsterhandel og endnu en salamander har præget måneden, når chefredaktørerne på de tre ejendomsmedier svarer på tre spørgsmål. Den vigtigste og mest læste nyhed? Månedens citat? Og månedens samtaleemne.

Her er månedens vigtigste nyheder fra Norge:

Mest læste nyhed?
En golfbane i Bærum lige vest for Oslo var sat til at vige for nyt boligbyggeri. Men nu har klubben fundet en storsalamander, som de håber kan stoppe byggeriet. Læs mere om, hvordan salamanderen forsøges brugt til at blokere nybyggeriet med her

Månedens citat?
– Jeg er en markant person og har mine meninger. De har deres. Sådan er det, og så må koncernchefen gå – ikke bestyrelsen.

Citatet kommer fra den adm. direktør i en af Norges største projektudviklere, det tidligere Veidekke Eiendom, der er en del af samme koncern som entreprenørfirmaet Hoffman i Danmark. Her stoppede topchef Baard Schumann overraskende i september efter uenighed om firmaets retning. Læs hele historien her

Største samtaleemne?
Norske Tollefsens Heimstaden i megadeal: Selskap køber næsten 30.000 boliger for over 90 milliarder norske kr.

Læs her om den norske milliardærs opkøb

 

Baard Schumann. Foto: Estatenyheter.no

Her er månedens vigtigste nyheder fra Sverige:

Mest læste nyhed? 
Flest læsere i Sverige var interesseret i den kinesiske ejendomsgigant Evergrandes krise. Formentlig fordi den svenske centralbankchef Stefan Ingves greb udviklingen og kaldte den en svag trussel mod svensk økonomi.

Læs her Evergrandes kollaps er kun en svag trussel mod svensk økonomi

Månedens citat?
– Jeg synes, der er store fordele ved at fortsætte med at professionalisere ejendomsbranchen. Vi konkurrerer med verdens største selskaber, som vil investere i Sverige. Der er interesse fra hele verden, og den eneste grund til, at der ikke bliver solgt mere til udenlandske investorer er, at vi ikke lader dem gøre det. Det er meget bedre, at vi selv køber dem, siger adm. direktør og grundlægger i SBB Ilija Batljan.

Læs hvorfor ejendomsselskaberne bliver større og større

Største samtaleemne?
Samtidig med, at Akelius sælger sine boliger til Heimstaden i en giganthandel skulle en vejledende afstemning vise om der er folkestemning for, at staten skal kunne forlange et tvangssalg af lejligheder fra selskaber med over 3.000 enheder.

Læs mere Akelius sælger hele sin boligportefølje

Her er månedens vigtigste nyheder fra Danmark:

Mest læste?
Heimstadens køb af Akelius’ boligportefølje betyder, at Akelius er helt ude af Danmark. Transaktionssummen gjorde nyheden til den suverænt mest læste.

Læs Heimstaden køber boliger for 68 milliarder kr. 

Læs Svensk investor dropper Danmark efter megasalg

Månedens citat?
– Den billigste og mest bæredygtige kvm er den, der ikke bliver bygget. Derfor vil vi hjælpe vores lejere til at finde ud af, hvor mange kontorpladser, man rent faktisk har brug for igennem digital monitorering. På den måde undgås det, at lejerne skal betale for kontorpladser, man i virkeligheden ikke har brug for, siger ejendomsdirektør Mikael Fogemann, PFA, der er en af Danmarks allerstørste ejendomsinvestorer og netop har lanceret nyt kontorkoncept.

Læs her PFA lancerer nyt kontorkoncept

Største samtaleemne?
Der bliver ikke grebet ind i boligmarkedet, selvom der er enighed om, at det er rødglødende

Læs mere om Ingen indgreb i boligmarkedet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder