Den 1.603 kvm store gågadeejendom på Bredegade 18 i Aalborg. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg

Lokal investor køber gågadeejendom i Aalborg – sælger stempler ud af byen

En 1.603 kvm stor trofæejendom på gågaden Bredegade 18 i Aalborg er solgt i en selskabshandel mellem to lokale investorer.

Bag salget af ejendommen bestående af syv boliglejemål og fem erhvervslejemål står John Nørgaard via John Nørgaard Erhvervsejendomme. Han har i mange år været ejendomsinvestor og -udvikler i Aalborg, men selskabet har for nylig valgt at sælge ejendomsporteføljen fra. Den sidste ejendom i porteføljen var Bredegade 18, som ejendomsselskabet har ejet i mere end 30 år.

Hjørneejendommen er solgt til den lokale ejendomsinvestor Start Invest, som er ejet af MA Ejendomme og Ejner Andreasen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bredegade 18 i Aalborg. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg

Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, som har formidlet salget af gågadeejendommen med et grundareal på 546 kvm.:

– Jeg har kendt John Nørgaard igennem mange år, og det var derfor en stor glæde, at han valgte os til at varetage salget af hans sidste ejendomme i Aalborg. Hans ejendomme har altid været meget velholdte og velbeliggende, og det har gjort det til en sand fornøjelse at sælge dem.

– Bredegade 18 var den sidste af ejendommene, og det er meget tilfredsstillende, at køber blev lokale Start Invest. De investerer nemlig også med fokus på høj kvalitet, god beliggenhed og ønsker at drive ejendommen videre som hidtil, oplyser direktør og partner Frank Jensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der har stået i spidsen for formidlingen af salget.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder