fredag 25. juni 2021 08:30
Overblik: Nye tinglyste ejendomshandler
Estate Media bringer næsten dagligt en liste med ejendomshandler på over 10 millioner kr. fra den danske ejendomsdataplatform Resights.
Vi gør det for at øge transparensen i markedet, og derfor er det afgørende, at listen er tilgængelig for alle Estate Medias læsere. Handelsoverblikket, som redaktionen har målrettet ejendomme og grunde til det professionelle investeringsmarked, er et supplement til vores dækning.
Det skal bemærkes, at Resights fanger alle nye, tinglyste ejendomshandler, hvorfor en handel ikke nødvendigvis er dugfrisk. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder vores nævnte kriterier, hvorfor vi i sagens natur ingen liste bringer.
Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler
Schaumann-opkøb i Vejle
Folketingets Finansudvalg godkendte i maj Banedanmarks salg af det gamle jernbaneareal ved Gammelhavn i Vejle. Dermed har ejendomsudviklingsselskabet NPV kunnet realisere de betingede handler, som selskabet for længst har indgået med Postnord og DSB, der ejer resten af Posthusgrunden.
Driftsselskabet NPV A/S med adm. direktør Jens Schaumann er hovedejet af Schaumann-familien ved Jens Schaumanns døtre, Susse Puk Schaumann og Sophie Luscombe-Schaumann, med en ejerandel på 79,2 procent. Resten af selskabet med adresse i Charlottenlund er ejet af NPV-partnerne Kim Lautrup og Kim lang Sørensen.
Læs mere i Politisk grønt lys til omdiskuteret NPV-bydelsprojekt
Dagens handelsoverblik
Gammelhavn 6, 7100 Vejle (55.107.100 DKK) | ||||
|
Gammelhavn 2, 7100 Vejle (44.060.800 DKK) | ||||
|
Smedeland 32, Smedeland, 2600 Glostrup (33.516.450 DKK) | ||||
|
Se alle transaktionslister fra Resights her