Tidligere offentliggjort illustration af NPV’s bolig- og butiksprojekt i Vejle. Illustration: Årstiderne Arkitekter
Tidligere offentliggjort illustration af NPV’s bolig- og butiksprojekt på Posthusgrunden i Vejle. Illustration: Sweco Architects

Fire partier kræver svar fra borgmester i omstridt NPV-bydelsprojekt

Har borgmesteren og kommunaldirektøren i Vejle handlet imod byrådets beslutning fra oktober 2019 i forbindelse med ejendomsudviklingsselskabet NPV’s bydelsprojekt?

Det centrale spørgsmål skal Vejle Byråd debattere onsdag, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Her foreslår byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen (R), at borgmester Jens Ejner Christensen (V) og kommunaldirektør Niels Ågesen beordres til at udarbejde en redegørelse om deres indsats i forbindelse med en kommunal overtagelse af de omdiskuterede arealer på Gammelhavn, som NPV for nylig fik politisk grønt lys til at købe.

Forslaget til byrådsmødet bakkes op af S, SF og K. Partierne vil blandt andet have svar på, hvad borgmesteren og kommunaldirektøren gjorde for at efterleve den oprindelige beslutning, og hvilken rolle de to har spillet i udviklingen af projektet på Posthusgrunden.

Folketingets Finansudvalg godkendte den 6. maj Banedanmarks salg af det gamle jernbaneareal ved Gammelhavn. Dermed kan NPV realisere de betingede handler, som selskabet for længst har indgået med Postnord og DSB, der ejer resten af Posthusgrunden. NPV planlægger byggeri af karré med boliger, kontorer, butikker og P-hus – i alt 79.000 kvm blandet byggeri ved indkørslen til Vejle midtby.

NPV oplyser, at efter ni års planlægning er de sidste brikker faldet på plads til den nye bydel i Vejle, der skal opføres over de næste cirka fire år.

Læs mere i Politisk grønt lys til omdiskuteret NPV-bydelsprojekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder