Onsgården i Hellerup. Illustration: Thylander

Kenneth Schwartz Thomsen skal betale 565 millioner kr.

Ejendomsinvestoren Kenneth Schwartz Thomsen dømmes til at betale 565 millioner kr. efter krakket i Roskilde Bank. Sådan lyder onsdagens dom fra Retten i Lyngby ifølge Ritzau, skriver Børsen.

Ifølge Ritzau og Børsen er Kenneth Schwartz Thomsen dømt til at hæfte for otte selskabers gæld til Roskilde Bank, som han hidtil har nægtet at være ansvarlig for.

Roskilde Bank gik konkurs i 2008 efter blandt andet at have lånt penge til en lang række ejendomsinvestorer og projektudviklere, der ikke kunne honorere deres LTV, da finanskrisen kom brølende i eftersommeren 2008.

Kenneth Schwartz Thomsen blev blandt andet kendt for en lang række ejendomskøb, herunder købet af Onsgården på Strandvejen i Hellerup. Den ejede han sammen med Martin Klüts og Joachim Bruus-Jensen.

I 2010 blev Onsgården solgt for 230,5 millioner kr. til TG Partners med Michael Laudrup og de tidligere Ilva-ejere familien Linde i aktionærkredsen, (en fond under det, der i dag hedder Thylander), efter BRF Kredit havde fået den ind på bøgerne.

Læs mere i TG Partners køber Onsgården i Hellerup

I slutningen af 2016 solgte Thylander Onsgården sammen med otte andre ejendomme for 860 millioner kr. til pensionsselskaberne DIP og JØP.

Læs mere i DIP og JØP køber ejendomme for 860 millioner kr. af TG Partners

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder