Den markante Onsgården i Hellerup blev et af de meget tydelige symboler på Sandgårdens opskruede ejendomskøb. Senere blev den solgt til Thylander. Illustration: Thylander.

DIP og JØP køber ejendomme for 860 millioner kr. af TG Partners

DIP og JØP har købt en portefølje af ejendomme i det centrale København samt på Frederiksberg og i Hellerup, af en fond under Thylander Gruppen, TG Partners I.

Salget er sket i en eksklusiv proces:

-Der har været stor interesse for ejendommene fra danske og udenlandske investorer. Vi valgte at gå i en eksklusiv proces med DIP og JØP, som er seriøse aktører i markedet med en stor grad af transaktionssikkerhed, siger adm. direktør Carsten Viggo Bæk.

De ni ejendomme, hvoraf den ældste er opført helt tilbage i 1736, indeholder en række boliger og erhvervslejemål. En af ejendommene er den skandaleombruste Hellerup-ejendom Onsgaarden, der levede et besværligt liv med ejerskaber af både Sandgårdens Martin Klüts og Kenneth Swartz Thomsen i forbindelse med en række transaktioner under finanskrisen, inden den endte hos BRF igen. Den var ikke optimeret, da TG Partners efterfølgende overtog den. Den har 71 herskabslejligheder og 18 erhvervslejemål på Strandvejen i Hellerup, der generelt trækker et højt lejeniveau efter københavnske forhold.

Ejendommene omfatter ca. 32.790 kvm. fordelt på 140 lejligheder samt 24 butiks- og 6 kontorlejemål i Dronningens Tværgade 8, Mariendalsvej 38-40, Ny Adelgade 3, Ole Suhrs Gade 13-15, Sigbrits Allé 3-5, Strandvejen 185 m.fl., Christianshavns Kanal 4, Gammel Kongevej 74A og Kronprinsensgade 7.

Overtagelsen skete ultimo 2016. DEAS Property Asset Management vil fremover varetage asset management af ejendommene, mens Deas varetager administrationen. Deas administrerer i forvejen en række af DIP og JØP’s øvrige ejendomme.

DIP’s investering udgør 300 millioner kr. og JØP’s cirka 560 millioner kr., men den samlede salgspris inklusiv alle forpligtelser ligger over 900 millioner kr.

Sadolin & Albæk har været rådgiver for sælger.

Læs også TG Partners køber Onsgården i Hellerup

Læs også Thylander Gruppen lancerer 2 nye fonde

Læs også Thylander Gruppen sælger 3 ejendomme på Østerbro

Læs også Thylander Gruppen køber domicil

Læs også Thylander Gruppen overtager 75 procent af Esbjerg Storcenter





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder